Debat

Borgmester: Alternative finansieringskilder kan bremse skævvridning af landkortet

DEBAT: Vi er nødt til at gøre noget for at bevare bosætning og arbejdspladser i hele landet. Derfor arbejder vi aktivt på at skabe alternative finansieringskilder til små- og mellemstore virksomheder, iværksættere og borgere. Det skriver Knud Kristensen, borgmester i Vesthimmerlands Kommune.

"Rigtig mange af vores borgere, der bor i yderområderne, har en rigtig
god økonomi. Derfor er det vigtigt at få lavet en statslig lånepulje," skriver




<span>Knud
Kristensen<b>, </b>borgmester i
Vesthimmerlands Kommune</span>.<br>
"Rigtig mange af vores borgere, der bor i yderområderne, har en rigtig god økonomi. Derfor er det vigtigt at få lavet en statslig lånepulje," skriver Knud Kristensen, borgmester i Vesthimmerlands Kommune.
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Knud Kristensen
Borgmester, Vesthimmerlands Kommune

Vesthimmerlands Kommune arbejder hele tiden med, hvordan vi skal klare de udfordringer, som kreditklemmen giver for vores boligmarked i yderområderne. Som borgmester vil jeg gerne opfordre til, at der ses på en statslig lånepulje, som stilles til rådighed for yderkommunerne for at dæmme op for en skævvridning af landkortet.

Det kan jo gøres ved, at man for eksempel sikrede kreditinstitutionerne med 30 procent af låne-rammen i bestemte områder af yderkommunerne. En familie, der beslutter sig for at bosætte sig i kommunens yderområde, har nødvendigvis ikke en dårlig økonomi. For ikke længe siden modtog jeg en mail fra en tilflyttet familie, der netop har ønsket at bo i en af kommunes yderområde. Familien har en god og sund økonomi og ønsker at optage lån for at skifte taget. De havde og har fået afslag fra kreditforeningen, og nu overvejer familien naturligt, om det er det rigtige postnummer og kommune, de er flyttet til. Som alle ved, så gives afslagene først og fremmest med henvisning til muligheden for at opnå et salg inden for 6 måneder - og naturligvis er kreditinstitutionerne lidt mere forsigtige i yderområderne med den generelle dagsorden om at styrke væksten i hovedstaden og de store byer og de sidste års urbanisering. Men så taler man jo også ejendomspriserne op der og forstærker trængselsproblemerne. Det er ikke mange år siden, at befolkningen søgte uden for byerne, og måske vender udviklingen igen, især hvis nogen tog et politisk ansvar herfor.

Vejnet er en udfordring
Det er også fortsat en udfordring at få vores vejnet indrettet til at tage de store modulvogntog, og vi er ikke en kommune, der har en motorvej lige i nærheden. Som yderkommune må vi fortsat kæmpe med staten for at få dem til at udvide vejnettet. Det er således, at de store virksomheder, vi har i kommunen, både får og også skal af med deres produkter, og det sker med lastbiler, der kan laste mere og rummer mere, og det sætter store krav til vores vejnet. Opleves dette som et problem for vores store virksomheder, har vi svært ved at holde på dem i kommunen, og det vil vi være rigtige kede af, da det drejer sig om mange arbejdspladser i kommunen - og i sidste ende er grundlaget for bosætning.

Fakta

Bland dig i debatten!

Send dit debatindlæg til [email protected]

Alternative finansieringskilder
Vesthimmerlands Kommune arbejder på mange forskellige felter for at skabe alternative finansieringskilder, der både kan skabe bedre adgang til langfristet lånekapital til små- og mellemstore virksomheder, iværksættere, ildsjæle og borgere ved bl.a. at presse banker og realkreditforeningerne.

Blot for at nævne nogle af de områder, som Vesthimmerlands Kommune kan pege på, som vore værktøjer, som vi kan stille til rådighed for vores erhvervsliv og borgere, der ønsker at købe bolig – eller blot ønsker at udvide og renovere deres bolig kan være:

Som yderkommune må vi fortsat kæmpe med staten for at få dem til at udvide vejnettet.

Knud Kristensen
Borgmester, Vesthimmerlands Kommune

·       Langfristet Erhvervsfinansiering (LEF). LEF foretager kreditvurderinger af virksomhederne (låneansøgerne), udarbejder præsentationsmateriale og formidler kontakten til potentielle investorer. LEF har et godt netværk til en bred gruppe af investorer og formidler kontakten til låntagerne via det præsentationsmateriale, der udarbejdes for låneansøgeren. Lånene kan etableres som unoterede direkte lån (Direct Lending) eller via noterede erhvervsobligationer, afhængig af det konkrete lån.

·       Crowdfunding, som er netværksfinansiering til iværksættere og ildsjæle.

·       Crowdlending, som er en lånplatform til mindre virksomheder.

Bør handle for at mindske kreditklemmen
Konklusionen er, at vi som kommune ikke kan sidde henvendelser omkring problemer og forhold med kreditklemmen fra vores borgere og virksomheder overhørig - uden at gøre noget ved det.

Afslutningsvis er det vigtigt at pointere, at rigtig mange af vores borgere, der bor i yderområderne, har en rigtig god økonomi. Derfor er det vigtigt at få lavet en statslig lånepulje. Ligeledes har Vesthimmerlands Kommune rigtig mange aktive iværksættere og mange SMV-virksomheder, som er et meget stort aktivt for kommunen og det danske samfund. Hvis de får løbende forhindringer i forbindelse med udvidelser af deres produktioner m.v., så er der ingen tvivl om, at de fraflytter kommunen til andre postnumre, hvor der ikke er nogen kreditklemme. Derfor skal der ske noget for at bevare bosætning og arbejdspladser i hele landet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Knud Kristensen

Fhv. borgmester (K), Vesthimmerland Kommune
Jyske Trænregiment (1973), murermester (1975)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024