Chefjurist i LLO: Det kan vi lære af huslejehjælpen

Når det er sagt, så blev loven vedtaget med en nobel hensigt, for der var og er helt sikkert et behov for at give lejerne økonomisk tryghed.

Ifølge Bolius er mere end 60 procent af lejerne i den almene sektor bekymrede for stigende husleje, og mere end 37 procent er bekymrede for ikke at kunne betale deres bolig.

På tide at komme videre

Hvis man skal kigge på, hvad der skal gøres anderledes i fremtiden:

1. Regeringen skal forebygge. Lejere er den gruppe på boligmarkedet, som er mest utilfredse med deres boligform og mest økonomisk udsatte. Lejerne i den private sektor er endnu mere utrygge end lejerne i den almene sektor. I stedet for kun at fokusere på at bygge flere ejerboliger, bør regeringen fokusere på, hvordan det kan blive en bedre oplevelse at være lejer i Danmarks ca. 1,3 million lejeboliger. 
2. Hastigheden skal opprioriteres i forhold til målretningen. Inflationshjælpen blev aftalt i skyggen af varmechecken. Selvom varmechecken kom hurtigt ud, ramte den ikke helt præcist, og det medførte stor kritik. Her ville man ramme mere præcist, men endte simpelthen med, at den "akutte" hjælp først kommer halvandet år senere. Man rammer dog stadig ikke mere præcist, end at alle lejere i en hel boligafdeling får hjælpen - uanset den enkelte lejers indkomst og behov. Til sammenligning var det ifølge Energistyrelsen ca. 1,6-2,6 procent af modtagerne, som ikke havde krav på varmecheck. 
3. Brug statens egne penge. Inflationsaftalen indeholdt øvrige initiativer for 2,4 milliarder kroner, finansieret af statskassen (for eksempel yderligere bidrag til ældrechecken). Kun huslejehjælpen skulle betales af andre, og kun huslejehjælpen har givet udfordringer. Dertil kommer, at de almene lejere (forståeligt) bliver frustrerede, når de får en de facto særskat. Det var ikke kun de ældre, som skulle betale for den forhøjede ældrecheck, så hvorfor er det kun de almene lejere, som skal betale for huslejehjælpen? 
4. Der blev ikke brugt kendte systemer – og det dur bare ikke, hvis det haster. Denne del burde være indlysende, men hvis noget haster, så lad være med at vælge en løsning, som kræver omfattende IT-ændringer. It-løsningen for huslejehjælpen koster ifølge ministeriet IT-udgifter for 13-17 million kroner. I modsætning til dette kunne man have valgt at bruge boligstøtten eller lave et forbud imod at foretage visse opkrævninger, som fx ved huslejeloftet. 

Nu er blækket tørt, og loven er vedtaget. Samlet set er det på tide at komme videre. Men lad os gøre det ved at imødekomme den store usikkerhed, som lejerne oplever netop nu, og lad os gøre det på en smartere og mere socialt retfærdig måde i fremtiden.