DI ansætter ny branchedirektør fra Dansk Arbejdsgiverforening
Hanne Sundin bliver ny branchedirektør for Træ- og Møbelindustrien i Dansk Industri. Hun kommer fra en stilling i Dansk Arbejdsgiverforening.
Den 1. oktober er der et nyt ansigt på gangene hos Dansk Industri. Her tiltræder Hanne Sundin nemlig som ny branchedirektør for Træ- og Møbelindustrien.
Det skriver Dansk Industri i en pressemeddelelse.
Hanne Sundin overtager posten fra Annette Christensen, der er blevet underdirektør for DI Regionalt.