Her er regeringens plan for ejendomsvurderingen

DOKUMENTATION: Regeringen vil suspendere de offentlige ejendomsvurderinger indtil 2015 for både erhvervsejendomme og ejerboliger. Se hovedpunkterne i planen her.
Foto: Colourbox
Mads Bang
Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) har præsenteret regeringens plan for at rette op på de mange fejl i de offentlige ejendomsvurderinger. Det betyder, at ejendomsvurderingerne suspenderes indtil 2015, og først i marts 2016 kommer en ny vurdering af både ejerboliger og erhvervsejendomme.

Skatteministeriet fik tidligere på året hård kritik fra statsrevisorerne, efter Rigsrevisionen havde påvist store problemer med vurderingerne, som for ofte rammer langt ved siden af ejendommenes egentlige pris.

Hovedpunkterne i regeringens plan:

Skatteministeriet vurderer, at efterbetalingen af ejendomsskatter maksimalt kommer til at beløbe sig til 1,2 milliarder kroner.

Dokumentation

Skatteministeriets tidsplan for realisering af ny  vurderingsmodel

Regeringen har besluttet at nedsætte et ekspertudvalg, som senest 1. juni 2014 skal komme med forslag til en ny vurderingsmodel for ejendomsområdet. Modellen vil danne grundlag for udarbejdelse af nye ejendomsvurderinger for 2015.

Ekspertudvalget bliver nedsat i efteråret 2013 og vil bestå af en række eksterne eksperter.

Der bliver fremsat et lovforslag i 2013 om, at vurderingerne i 2013 og 2014 skal foretages på den måde, at 2011- og 2012-vurderingerne videreføres uændret. Herudover bliver der i efteråret 2014 fremsat et lovforslag, som skal implementere den ny vurderingsmodel.

I efteråret 2013 udvikles en prototype på et nyt it-system til ejendomsvurdering, som skal understøtte udvalgets arbejde og bruges til prøveberegninger. Der bliver udviklet et samlet nyt  ejendomsvurderingssystem i perioden fra juni 2014 og frem til 2016.

Omkring 1. marts 2016 udsendes de nye 2015-vurderinger for ejerboliger og erhvervsejendomme. Hvis 2015-vurderingen er lavere end 2011-vurderingen, får boligejerne samtidig besked, hvis genberegningen af skatterne for de foregående år fører til, at de skal have forskel i skattebeløb udbetalt. Beløbene bliver i givet fald udbetalt automatisk.


Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024