Julesamtale: Hans Christian Schmidt

JULEKALENDER: Musik er livets medicin. Sådan siger Hans Christian Schmidt (V) i dagens julekalender-interview, hvor han fortæller om sin passion for musik og familie.

"Arbejdet skal gøres i hverdagen. Det hjælper ikke, at vi kun arbejder ved tilfældige højtider og tilfældige lejligheder," siger Hans Christian Schmidt (V).
"Arbejdet skal gøres i hverdagen. Det hjælper ikke, at vi kun arbejder ved tilfældige højtider og tilfældige lejligheder," siger Hans Christian Schmidt (V).Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Frederik Marker Hansen
Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Fakta
Hans Christian Schmidt, født 25. august 1953, søn af landmand Ingrid A. Schmidt og landmand Holger Schmidt.

Hans Christian Schmidt er medlem af flere udvalg og er formand for:
- Dansk Interparlamentarisk Gruppes bestyrelse.
- Udvalget for Småøer.
- Udvalget for Landdistrikter og Øer.

Han er uddannet lærer ved Haderslev Seminarium i 1977.

Kilde: ft.dk

Hvorfor gik du ind i politik?

Det enkelte svar er, fordi jeg ikke kan lade være. Men jeg tror faktisk, at jeg skal længere tilbage. Min mor blev alene, da min far døde. Vi boede på et husmandssted, og her lærte jeg noget om livet. Jeg begyndte at interessere mig for, hvordan tingene hang sammen. Senere gik jeg ind i Venstres Ungdom, og jeg var også med i elevrådet på skolen. Men nu er det ikke sådan, at man bare går ind i politik. Det er en sjov sproglig vending. Det eneste, man kan gøre, er at opstille. Jeg har været så heldig, at der er mange mennesker i det område, hvor jeg er fra, som har hjulpet mig med det. Det er jeg dybt taknemmelig for.

Jeg kobler af, når jeg spiller musik. Musik er livets medicin. Jeg tager også ud og laver noget, der hedder livskvalitet og musik. Her spiller jeg klaver, mens børnene synger og er glade.

Hans Christian Schmidt (V)
Folketingsmedlem, Venstre

Hvilken politiker har været en inspiration for dig?

Anders Fogh Rasmussen (V) er den politiker, som virkelig har inspireret mig. Jeg mødte ham første gang ved et møde i VU. Der kom mange VU’er for at snakke med ham, og han havde tid til alle. Det kan jeg godt lide ved ham, og det har jeg taget med mig. Den gamle borgmester i Vojens, Nis Mikkelsen, har også inspireret mig meget. Han er 17 år ældre end mig, og han lærte mig, hvordan du arbejder med politik: Hvordan gør man tingene, og hvordan du får embedsapparatet til at arbejde.

Hvilken politisk modstander har du mest respekt for?

Respekt er et underligt ord, som jeg ikke har det så godt med. Jeg har mange gode kolleger, og en af dem er Orla Hav (S), som kommer fra Nordjylland og er tidligere amtsborgmester. Jeg kender ham fra IPU (Interparlamentarisk Union), hvor jeg er formand. Vi er på samme alder, men er fra hvert sit parti. Han har nogle gode værdier, og det kan jeg godt lide ved ham.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024