Kan Putins sorte humør male de danske boliger grønne?
De hastigt stigende energipriser betyder, at der er historisk god økonomi i energirenoveringer. Det kan føre til varige gevinster for både danskernes pengepung og klimaet, lyder det fra flere sider.
![De stigende energipriser som følge af konflikten med Vladimir Putin har gjort energirenoveringer mere rentable.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/262212/101343.jpg)
![Daniel Bue Lauritzen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4940-daniel-bue-lauritzen-2-48.jpg)
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørDan Jørgensen kigger op fra sit talepapir og løfter en termostat i vejret.
“Den er ikke 250 meter høj. Den er faktisk nok ikke engang 250 millimeter høj. Men den er vigtig,” siger han.
I øjeblikket inden har han foran ministre og topchefer fra hele verden, der den sommerdag i begyndelsen af juni var rejst til Sønderborg for at deltage i Det Internationale Energiagenturs årlige konference om energieffektivitet, lovprist det danske vindeventyr, hvor møllernes hastigt voksende vinger udgør et stadig mere og mere imponerende symbol på den grønne omstilling.