Debat

Radikale: Vi har brug for en ny, modig arkitekturpolitik med flere grønne byrum og vilde legepladser

Vi vil have grønne byer med mindre asfalt og faldunderlag og flere træer, jordvolde og vilde planter. Vi har brug for byer, hvor naturen ikke er noget, man tager hen til, men noget, man i højere grad lever i, skriver Lotte Rod. 

Grønne byrum og vilde legepladser skal være grundstenen i fremtidens byer, så børn leger mere med hinanden i fysiske fællesskaber og får understøttet deres grundlæggende interesse for naturen, skriver Lotte Rod. 
Grønne byrum og vilde legepladser skal være grundstenen i fremtidens byer, så børn leger mere med hinanden i fysiske fællesskaber og får understøttet deres grundlæggende interesse for naturen, skriver Lotte Rod. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lotte Rod
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Radikale Venstre deler vi ekspertgruppen under Kulturministeriets bekymring om, at der mangler forbindelse til naturen i det byggede miljø.

En ny arkitekturpolitik bør fokusere på at genskabe balancen mellem menneske og natur i vores byer. Det er klogt og vil ikke mindst tilgodese vores yngste beboere.

Vores børn skal ikke vokse op i en asfaltjungle med fri parkering i stedet for fri leg.

Forestil dig gader fyldt med børn, der leger frit, i stedet for biler, der fylder alt. Det er fremtidens by, hvis vi tør at tænke ud af boksen.

Temadebat

Hvad skal en ny national arkitekturpolitik rette op på?

Regeringen har bedt en ekspertgruppe om at udarbejde et udfordringsbillede for arkitekturen. Og det er endt ud i ni udfordringer.

Udfordringsbilledet er en forløber til ekspertgruppens endelige mål, nemlig at udarbejde en hvidbog med anbefalinger til en ny national arkitekturpolitik.

Hvidbogen kommer til efteråret.

Men hvad skal en ny national arkitekturpolitik rette op på? 

Det tapper en række relevante aktører ind i i denne temadebat på Altinget By og Bolig.

Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ønsker man at deltage i debatten, kan der skrives til Frida Flinch på [email protected].

Vi vil skabe grønne, levende byrum, der er skabt til fællesskab og leg.

Vi vil have byer med liv i gaden.

Alt for længe har bilens forrang i byen været en selvfølgelighed. Det kan hverken klimaet eller kommende generationer være tjent med.

Vi vil starte en kampagne 

Det skal være lettere for kommuner og borgere at skabe bilfri zoner og permanente børneområder i bymidterne.

Vi vil igangsætte en kampagne for at få mange flere grundejerforeninger, andelsforeninger og almene boligforeninger til at gøre vejene til lege- og opholdsområder.

Vi vil have grønne byer med mindre asfalt og faldunderlag og flere træer, jordvolde og vilde planter.

Vi har brug for byer, hvor naturen ikke er noget, man tager hen til, men noget, man i højere grad lever i.

Byerne skal lægge op til, at vi ikke er inde, men ude, fordi det er så attraktivt, at vi slet ikke kan lade være.

Naturen skal ind i børns opdragelse

Grønne byrum og vilde legepladser skal være grundstenen i fremtidens byer, så børn leger mere med hinanden i fysiske fællesskaber og får understøttet deres grundlæggende interesse for naturen.

For få diskuterer, hvad børnene så kan og skal bruge tiden på, når skærmene i højere grad fjernes.

Lotte Rod
Boligordfører, Radikale Venstre

Engang sendte vi børn ud at lege, når de larmede. I dag er vi ved at opdrage en generation til at gå ind på værelset med en skærm i stedet for.

Vi er nødt til at finde en bedre balance mellem at begrænse børns og unges brug af skærme samtidig med, at vi forbereder dem på en digital verden.

Det er der heldigvis bred politisk enighed om på Christiansborg.

Men problemet er bare, at for få diskuterer, hvad børnene så kan og skal bruge tiden på, når skærmene i højere grad fjernes.

Her foreslår vi i Radikale Venstre en landsdækkende satsning på at få mere natur og leg ind i børnenes liv.

Det er nemlig gennem leg, at de helt grundlæggende sociale færdigheder dannes: De lærer at indgå i fællesskaber, forhandle, tilpasse sig og stå fast på egne grænser.

Arkitekturpolitik med mennesket i centrum

Alle børn er i udgangspunktet vilde med naturen – de vil gerne rode i jord, røre ved dyr og lege udenfor. Men i dag slår vi ofte den interesse ihjel tidligt i mange børns liv.

Det skal der laves om på.

Vi skal som samfund tillægge leg mere værdi, og især de steder, hvor leg trives godt – også i byerne.

Læs også

Derfor ønsker vi i Radikale Venstre at udbrede legepladser, hvor børn kan bygge, rive ned, kravle højt op, få mudder på knæene og klappe dyr.

Videncenter for Børnevenlige Byer og Legepladser skal gøre det muligt for kommuner, daginstitutioner, skoler, boligforeninger med videre at trække på viden, inspiration og rådgivning med henblik på at få meget mere natur og vild leg ind i byerne.

Vi har brug for en ny, modig arkitekturpolitik, der sætter mennesket i centrum.

Tænk, hvor mange nye åndehuller, vi kunne skabe, hvis biler blev erstattet af blomster, og hvis standardiserede klatretårne blev byttet ud med høje klatretræer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lotte Rod

MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2012)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024