RealMæglerne: Lad unge låne i pensionen til boligkøb

Samtidig skyldes halvdelen af Københavns befolkningsvækst frem mod 2050, ifølge Boligøkonomisk Videnscenter, et stigende antal singler i hovedstaden, hvilket betyder, at der er et øget behov for mindre boliger.

Dette står så igen i skarp kontrast til den byggepolitik, der hidtil er ført.

Syv ud af ti boliger, som blev opført i 2022, er i dag beboet af en lejer. Til sammenligning var det kun fire ud af ti nyopførte boliglejemål i 2010, viser tal fra Danmarks Statistik.

For at skære det ud i pap, bruges danskernes pensionskroner altså til at bygge lejeboliger, som danskerne ikke drømmer om. Men for mange er det den eneste mulighed, fordi de ikke må købe.

Til gengæld må de gerne bo for en husleje, der kan være langt højere, end hvad det ville koste at eje.

Det er ikke logik.

Omdan lejeboliger til ejerboliger

For nylig var et forslag fremme om, at danskerne i stedet kan få råderetten tilbage over egen pensionskasse.

Omdan en procentdel af alle de nyopførte lejeboliger til ejerboliger, så udbuddet svarer til efterspørgslen.

Preben Merrild Angelo
Administrerende direktør, RealMæglerne

Det er der mere logik i.

Ved at investere pengene i mursten, kommer flertallet til at bo i den bolig, de drømmer om, og samtidig viser al historik, at mursten er en sikker investering.

I stedet for at kaste en masse huslejekroner i et sort hul, der er ejet af – ja, gæt selv – deres pensionskasser, kunne de kaste lønkronerne i mursten, som de selv opsparer friværdi i.

Og egentlig er det ret simpelt at ændre.

Omdan en procentdel af alle de nyopførte lejeboliger til ejerboliger, så udbuddet svarer til efterspørgslen.

Det er en win-win.

For ikke nok med, at danskerne får sparet mere op, mens de nedbetaler på boliglånet, så lægges der samtidig et låg på udsving i kvadratmeterpriserne, da udbuddet således udvikler sig med efterspørgslen.

Boligejere skal have hjælp

Det er traditionelt set rød politik at støtte med hjælpepakker, men i Danmark er det de almene boliger og senere også pensionsselskabernes lejeboliger, der er blevet betragtet som en sikring for, at der er boliger nok til alle. Også i byerne.

Det vil sige en form for forestilling om et prisloft på leveomkostningerne.

Men er det i virkeligheden de kasser, som politimanden, sygeplejersken og skolelæreren vil puttes ned i anno 2024 og i fremtiden? Måske er det blevet tid til at tænke ud af boksen?

Vi har i forvejen et fornuftigt realkreditsystem, der sikrer os nogle acceptable lån.

Blandt andet på grund af en god, stabil økonomi i Danmark.

Hvem husker ikke 80'erne og 90'erne, hvor renten var 15 til 20 procent? Hvorfor ikke udnytte det til danskernes fordel, at det går godt i egen andedam?

Sidst de nye boligejere fik hjælp var i perioden 1938 til 1958 med statslige lån.

Senere kom der momsfritagelse ved boligbyggeri, men det stoppede i 1970'erne. Siden er der ikke sket noget som helst på den front.

Politikerne skal tage opgør med boligmarkedet

I Tyskland forsøgte de i 90'erne med en tilskudsordning kaldet Eigenheimzulage, som var et direkte tilskud, der blev forhøjet i tilfælde af børn i familien.

Tidligere blev der givet støtte i form af et skattemæssigt fradrag til førstegangskøbere. I 2018 genindførtes ordningen, men nu kaldet Baukindergeld.

I Finland har de forsøgt med en såkaldt BSP-konto, en Bostadssparpremiekonto. Her kan unge mellem 15 og 39 år spare op til den første bolig, hvor kravet er 10 procent i udbetaling.

Giv de unge muligheden for at vælge selv.

Preben Merrild Angelo
Administrerende direktør, RealMæglerne

I Norge er det Husbanken, der har finansieret halvdelen af alle boliger, der er opført siden Anden Verdenskrig.

Hvor almene boliger i Danmark og Sverige udgør cirka 20 procent af boligforsyningen, så er andelen i Norge kun fire procent. Her kan der lånes op til 100 procent af boligens værdi.

I Danmark er det oplagt, at vi kigger på pensionen som kickstarter til de unge førstegangskøbere.

Hvorfor? Fordi det er penge, der gør gavn allerede nu, og fordi pengene er mindst lige så sikkert investeret dér, som i en pensionskasse.

Det kræver blot én justering, og det er, at politikerne tør tage et opgør med det boligmarked i byerne, som de på nuværende tidspunkt har foræret til pensionskasserne, og som holder de unge i en bjørnesaks af høje huslejer.

Giv de unge muligheden for at vælge selv.