Skab et sundt boligmarked

Boligressourcer dårligt udnyttet
Som det er nu, udnyttes boligressourcerne ineffektivt. Det skyldes, at lovgivningen modvirker den naturlige mobilitet blandt borgerne. Det er nemlig langt fra altid, at det er boligbehovet, der afgør, hvor og hvordan man bor.

Med de nuværende boligregler skaber man i stedet et incitament til, at fx ældre og måske enlige lejere bliver boende i meget store og kunstigt billige boliger, fordi en mindre bolig, med huslejen fastsat enten på markedsvilkår eller efter reglerne i den almene og støttede boligsektor, har en højere pris. Så hvorfor afgive sit privilegie?

Politikerne har gennem lovgivningen skabt et submarked, hvor huslejen holdes kunstigt nede i forhold til de ellers gældende markedspriser, og hvor lejerne derfor ikke vil flytte, når deres boligbehov ændrer sig. Boligøkonomisk Videncenter har beregnet, at en lejer i en privat og reguleret lejebolig i gennemsnit får 20.000 kroner årligt i tilskud, og lejerne havde i 2010 en samlet gevinst på 8,6 mia. kr. på grund af huslejereguleringen - vel at mærke skattefrit. 

Ingen mobilitet
Det betyder, at mobiliteten blandt lejerne hæmmes, fordi lejerne i de private og regulerede lejeboliger - af naturlige årsager - ikke ønsker at flytte. Mange boliger bliver på den måde taget ud af den almindelige cirkulation. 

Det betyder også, at det bliver vanskeligt at tiltrække kvalificerede medarbejdere, fordi der vil være færre boliger til de medarbejdere, der flytter til de store byer, hvor der er flest regulerede og dermed billige lejeboliger.

Investeringer udebliver

Glem politiske drillerier og populisme. Vær visionære, og skab fornuftige regler, når I nu har sat boliglejelovgivningen på lovprogrammet. 

Joh R. Frederiksen
Fomand, Ejendomsforeningen Danmark

Gennem årene har flere økonomer givet udtryk for, at huslejereguleringen har en negativ virkning på ejendomsejernes incitament til at investere i de eksisterende ejendomme. Ejendomsforeningen Danmark har længe efterlyst incitamenter i lovgivningen til at gøre en konkret energiindsats i de ældre ejendomme, som er omfattet af boliglejelovgivningen. Reglerne skal ændres, hvis vi for alvor skal sætte gang i energirenoveringerne af private lejeboliger.

Desværre har regeringen for nylig indgået et bredt forlig, den såkaldte energisparepakke, hvor man kobler energirenoveringer af ejendomme med de såkaldte gennemgribende moderniseringer af enkelte ledige lejemål. I en gennemgribende modernisering får en ledig privat lejebolig eksempelvis et tidssvarende køkken, bad og installationer, så boligen svarer til den moderne families boligbehov.

Forliget vil på sigt medføre et moderniseringsmæssigt efterslæb, fordi udlejerne ikke længere har mulighed for i samme omfang at gennemføre de nødvendige moderniseringer. Det hænger ikke sammen med regeringens udmeldinger om, at de ønsker energibesparelser i boligmassen - tværtimod.

Mange har allerede sagt det samme
Flere økonomer har som nævnt påpeget boliglejelovgivningens ganske uheldige konsekvenser for dansk økonomi. Det Økonomiske Råd sammenfatter meget præcist konsekvenserne i artiklen "Hvem har glæde af huslejereguleringen?": "Resultatet af flere årtiers huslejeregulering er et dansk lejeboligmarked, der fungerer ineffektivt, og hvor de fleste nuværende lejere har erhvervet sig rettigheder, de nødig slipper. Disse rettigheder giver tilmed anledning til reguleringsgevinster, der er uheldigt målrettet".

Opfordringen er hermed givet videre til politikerne. Glem politiske drillerier og populisme. Vær visionære, og skab fornuftige regler, når I nu har sat boliglejelovgivningen på lovprogrammet.