Socialdemokratiet og SF vil droppe gratis parkering i København på søndage
Ifølge notat vil en sløjfning af gratis parkering om søndagen spare København for betydelige CO2-udledninger. Derfor foreslår SF og Socialdemokratiet, at kommunen skal afskaffe den fri weekendparkering med det samme. Enhedsliste-borgmester ser positivt på forslaget, men vil vente til efterårets budgetforhandlinger.
![I dag er det gratis at parkere i København på søndage. Den regel vil flere partier på rådhuset nu afskaffe. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/267809/108052.jpg)
![Søren Dahl](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5402-soeren-dahl-2-48.jpg)
Søren Dahl
Journalist![Claudia Steenhard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5103-claudia-steenhard-2-48.jpg)
Claudia Steenhard
JournalistI dag er det gratis at parkere i København om søndagen, men det vil Socialdemokratiet og SF på landets største rådhus nu gøre op med.
Partierne er gået sammen om et forslag om at indføre timebetaling på parkering i Københavns Kommune i perioden fra klokken 18 lørdag aften til klokken 07 mandag morgen, hvor man i dag kan holde sin bil uden at tage tegnebogen op af lommen.
Ifølge et notat fra kommunens Teknik- og Miljøforvaltning vil en indførsel af betalingsparkering i weekender spare kommunen for en udledning på 1000 tons CO2 om året.