NCC-direktør skal stå i spidsen for ny erhvervsklynge for byggeri og anlæg
Martin Manthorpe, direktør i NCC, bliver formand for Danmarks nye erhvervsklynge for byggeri og anlæg.
Det bliver Martin Manthorpe, der skal stå i spidsen for Danmarks erhvervsklynge for byggeri og anlæg. Det står klart efter, at DI Dansk Byggeri har udpeget 15 bestyrelsesmedlemmer til klyngen.
Det oplyser DI Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.
Målet med erhvervsklyngen er at bringe branchens værdikæde sammen om at fremme innovation, produktion eksport og vækst. Den nye formand glæder sig til at skabe et samlingspunkt for hele byggebranchen.