Store vælgervandringer siden valget

KORT NYT: Efter folketingsvalget i november har 450.000 vælgere ombestemt sig. Specielt Ny Alliance er hårdt ramt.
Lars Beck
13 pct. af de vælgere, der stemte ved valget i november 2007, har på nuværende tidspunkt ændret opfattelse af, hvilket parti de ville stemme på. Dette svarer til ca. 450.000 vælgere.

En stor undersøgelse af vælgervandringer blandt 17.720 vælgere foretaget af Gallup for Ugebrevet A4 viser denne tendens. At der er store vælgervandringer mellem hvert folketingsvalg, er ikke unormalt, men at der så kort tid efter valget allerede er 13 pct. af vælgerne der har skiftet standpunkt er overraskende, da den normale vælgervandring mellem to folketingsvalg er 25-30 pct.

Det er hårdest gået ud over Ny Alliance, der allerede nu har tabt støtte fra 59 pct. af deres vælgere i november. Ny Alliances nedtur gavner primært Venstre og Det Radikale Venstre, der henter henholdsvis 18,6 pct. og 10,6 pct. fra Ny Alliance.

Undersøgelsen afslører ligeledes, at Venstre og SF er de to partier der bedst mestrer at holde på sine vælgere. Venstre har stadig tilslutning fra 92 pct. af de vælgere, der stemte på dem ved valget, mens SF stadig har opbakning fra 90 pct.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024