S: Regeringens klimasvindel skal undersøges

Dokumentation
Torsdag 18. oktober 2007 S: Regeringens klimasvindel skal undersøges Regeringen har fordrejet forskernes advarsler om global opvarmning. Derfor kræver Socialdemokraterne en tilbundsgående kulegravning af sagen. - Regeringen har løjet, fordrejet og manipuleret med fakta, som politikerne skulle have. Det er en skandale af værste karakter. Vi ved reelt ikke, om det foregår på andre områder i dag. Når de kunne gøre det fra 2001 til 2004, så kunne de vel også gøre det i dag, siger socialdemokraternes miljøordfører, Torben Hansen. Folketinget bør drøfte, hvordan sagen skal undersøges. - Det er meget alvorligt, hvis regeringen ligefrem fordrejer og skjuler oplysninger. Vi må have sagen undersøgt til bunds, og vi må drøfte i Folketinget, hvordan det skal foregå, så vi kan være sikre på, at regeringen ikke også bare fejer dette ind under gulvtæppet, siger Torben Hansen. Derudover hæfter Torben Hansen sig ved, at regeringens manipulation med klimaoplysninger beviser statsministerens reelle standpunkt i klimadebatten. - Sagen viser tydeligt, at Anders Fogh Rasmussen i lang tid har modarbejdet kampen for et bedre klima. Og det passer jo fint i tråd med, at regeringen den dag i dag fortsat sponsorerer Bjørn Lomborg, siger Torben Hansen. For yderligere kommentarer kontakt venligst Torben Hansen på 3337 4010

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024