100.000 danskere skal engageres i at redde klimaet
Klimakampen kræver både folkets opbakning og deres handlinger. DeltagerDanmark vil hjælpe danskere med at skabe grønne fællesskaber over hele landet. For med stærke ildsjæle og fællesskaber som supplement til politisk handling, kommer vi tættere på målet.
Maria Neergaard Lorentsen
JournalistDu er aldrig for lille til at gøre en forskel.
Umiddelbart lyder det som en kliché, men ikke når det kommer fra Greta Thunberg - et levende bevis på påstandens sandhed, der i en alder af blot 15 år leverede budskabet på talerstolen i FN med millioner af menneskers opbakning i ryggen.
“Vi har fået en klimalov, og hvor kommer den fra?” spørger Rune Baastrup, direktør i den socialøkonomiske virksomhed DeltagerDanmark.
FAKTA
DeltagerDanmark er en del af projektet “70i30”, som er finansieret og initieret af Velux-fonden, Villum Fonden og KR-Fonden.
70i30 består af en række partnere, som alle arbejder med den overordnede fælles klimamålsætning: at reducere udledningen af drivhusgasser med 70% i 2030 og være CO2-neutrale i 2050.
Concito, Aalborg Universitet, Villum Fondens Børn, Unge og Science (BUS) og DeltagerDanmark er alle partnere på projektet.
Bevillingen dækker over klimainitiativer inden for uddannelse, viden, kommunikation og folkeligt engagement.