Børnecancerfonden efter afgørelse fra Civilstyrelsen: Øjner mulighed for at bruge låste millioner
HÅB: Ny afgørelse fra Civilstyrelsen betyder, at Børnecancerfonden øjner muligheden for at bruge nogle af de 100 millioner, som organisationen ikke kan bruge på grund af formuleringsfejl i de testamenter, hvor milliondonationerne stammer fra. Man kan altid søge, siger Civilstyrelsen.
Simon Lessel
RedaktørSom Altinget: civilsamfund for nylig kunne berette, så har Læger uden Grænser netop fået lov til at bruge 66 millioner på et børnehospital i Sierra Leone. Penge, som hidtil har været låst på nødhjælpsorganisationens konto på grund af en fejl i de testamenter, hvor midlerne stammer fra. Men nu har Civilstyrelsen givet nødhjælpsorganisationen lov til at bruge pengene, der ellers har været låste på grund en regel i fondsloven.
Afgørelsen giver anledning til, at vi vil drøfte med det børnekræftfaglige miljø, hvor der er størst behov for konkrete forskningsindsatser, og så på baggrund af det se på mulighederne for at lave nogle ansøgninger.
Marianne Benzon
Direktør, Børnecancerfonden
Reglen betyder helt kort, at donationer fra testamenter skal opbevares på organisationens egenkapital, hvis det ikke eksplicit står nedfældet i testamentet, at de skal gå “til uddeling”.
Og det er dén nyhed, der nu får Børnecancerfonden - der har omkring 100 millioner stående, som de ikke kan bruge - til at vejre morgenluft. Børnecancerfonden håber, at afgørelsen fra Civilstyrelsen kan betyde, at de i fremtiden kan få lov til at bruge nogle af de mange indefrosne millioner til kræftforskning.