Carlsbergfondet uddeler Semper Ardens-bevillinger
Carlsbergfondet uddeler ekstraordinært 117 millioner kroner til 10 visionære Semper Ardens-forskningsprojekter. Desuden bevilger fondet yderligere 89 mio. kr. til allerede igangværende forskningsprojekter.
![Sara Ridder](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4813-sara-ridder-2-48.jpg)
Sara Ridder
RedaktionsassistentSemper Ardens betyder ”passioneret, altid brændende” og er hos Carlsbergfondet bevillinger, der gives forskere på professorniveau for deres visionære forskningsprojekter med tværvidenskabelige nybrud og nyudvikling af dansk forskning.
I dag uddeler fondet ti Semper Ardens-bevillinger for i alt 117 millioner kroner til forskningsprojekter, der har potentiale til at kaste ny, banebrydende indsigt af sig, og som skal finansieres af Carlsbergfondet i op til fem år. Alle projekter har en forsker med tilknytning til danske universitetsmiljøer i spidsen.
Projekterne spænder bredt fra kortlægning af store pattedyrs økologiske rolle til udvikling af social robotteknologi. Her kan læses om alle projekterne.