Aktører: Det skal være attraktivt for unge at arbejde i civilsamfundet

Der er brug for en samtale om, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt for fremtidens unge at arbejde i civilsamfundet, skriver Lea Miriam Fick Køhn, Dorte Bukdahl og Mathias Findalen Bickersteth.

Det betyder noget for samfundet, at unge projektledere har den sparring og de styringsværkstøjer, de har brug for, skriver Lea Miriam Fick Køhn, Dorte Bukdahl og Mathias Findalen BickerstethFoto: Jonas Walzberg/AP/Ritzau Scanpix

Lea Miriam Fick Køhn, Dorte Bukdahl og Mathias Findalen Bickersteth

Hhv. impact- og videnschef, SUS, partner, Mobilize og programansvarlig, Tuborgfondet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Problematikken med et presset civilsamfund er ofte afdækket og diskuteret. Blandt andet i en aktuel temaserie i Global Nyt, som har fokus på trivsel og arbejdsmiljø i de enkelte organisationer, men også her i Altingets spalter.

En undersøgelse fra Ingerfair har tidligere vist, at ansatte i frivillige organisationer rapporterer en væsentlig lavere rolleklarhed i forhold til den gennemsnitlige lønmodtager i Danmark.

Og i en rapport fra Fonden for Socialt Ansvar fra 2023 siger 56 procent af respondenterne – som alle er ledere i den frivillige sociale sektor – at de inden for det seneste år har følt sig mere pressede, end de synes er rimeligt.

Orkanens øje

I projekter vi selv følger tæt, kan vi se, at mange projektledere er overvældet af opgaver, der ligger udover selve indsatsen.

Det kan eksempelvis være med frivilligledelse, budgetplanlægning, bestyrelsesbetjening, kommunikation og partnerskaber.

Mange oplever, at prioritering er vanskelig.

Mange projektledere er overvældet af opgaver, der ligger udover selve indsatsen.
Lea Miriam Fick Køhn, Dorte Bukdahl og Mathias Findalen Bickersteth
Hhv. impact- og videnschef, SUS, partner, Mobilize og programansvarlig, Tuborgfondet

Når man sidder midt i orkanens øje, kan det være svært at finde tid til for eksempel langsigtet videreudvikling af et konkret projekt. Og til at lede opad i sin egen organisation, hvis man samtidig har ansvar for mange frivillige.

Nogle projektledere er vokset op i deres organisation. Først som frivillige, praktikanter og studentermedhjælpere – senere er de måske blevet projektmedarbejdere og projektledere.

De kender deres målgruppe og græsrødder, som ingen andre. De har kæmpe indblik i de samfundsudfordringer, der skal løses, og de kender deres vigtigste interessenter.

Læs også

Tidligere ngo-chef: Folkemødet er snublet ned i samfundets demokratiske kløft

Debat

Mange har videregående uddannelser, men savner måske praksiserfaring med at drive og skalere et projekt med mange aktører på sidelinjen.

Nogle giver også udtryk for, at de er usikre på stigende krav fra fonde og andre donorer om projekters forankring og levedygtighed.

Hvordan kan vi bedst understøtte de unge?

En hverdag som projektleder vil nok altid rumme et vist krydspres af forskelligartede opgaver og komplicerede samarbejdsrelationer.

Men hvordan kan vi bedst understøtte unge, så de står så stærkt som muligt i en kompleks hverdag med mange udviklingsopgaver og et væld af aktører?

Vi skal sikre, at unge projektledere får optimale betingelser for faglig og personlig udvikling, så de ikke brænder ud.
Lea Miriam Fick Køhn, Dorte Bukdahl og Mathias Findalen Bickersteth
Hhv. impact- og videnschef, SUS, partner, Mobilize og programansvarlig, Tuborgfondet

For det betyder noget for samfundet, og dermed os alle sammen, at unge projektledere har den sparring og de styringsværkstøjer, de har brug for.

Stadig flere peger i hvert fald på, at civilsamfundet og frivillige fællesskaber spiller en afgørende rolle i fremtidens løsninger, når det gælder udvikling af vores velfærdssamfund – senest blandt andet Reformkommissionen.

Der er altså brug for en samtale om, hvordan fonde, private og offentlige aktører sammen gøre det mere attraktivt for fremtidens unge at arbejde i civilsamfundets foreninger og organisationer.

Det kunne være gennem øget videndeling, formaliserede netværk og samarbejde med uddannelsesinstitutioner.

Mere tid og flere ressourcer er én ting – noget andet er øget fokus på strategisk samarbejde, trivsel og sparring – både fagligt og personligt.

Et uforløst potentiale

I Tuborgfondet, SUS – Socialt Udviklingscenter og Mobilize ser vi et uforløst potentiale for unge projektledere i civilsamfundet.

Derfor forsøger vi nu at imødekomme de behov, vi ofte hører italesat.

Over de sidste tre-fire måneder har vi derfor haft samtaler med unge, fonde, kommuner og undervisningsinstitutioner for at udvikle en ny slags udviklings- og kompetenceforløb.

Et forløb der giver værktøjer til projektledelse, men som også styrker blikket for projekters levedygtighed og såvel finansielle som organisatoriske forankring.

Samtidig er det et mål at skabe mere trivsel og bedre sammenhæng i unges arbejdsliv.

Pilotforløb til unge

Hvordan kan man bygge videre på eksisterende projekter? Hvad gør man, når skrivebordsprojekter rammer en mudret og kompliceret virkelighed? Hvordan håndterer man samarbejdspartnere i svære situationer og skaber overblik? Hvordan passer man på sig selv samtidig?

Læs også

Socialborgmester: Lad os aflive myten om, at ngo’er bliver straffet for at udtale sig kritisk

Debat

Med andre ord: hvordan leder man på en bæredygtig og strategisk måde en forandringsdagsorden i en omverden af andre organisationer, offentlige myndigheder og fonde i hastig udvikling?

Lige nu har vi indbudt unge til et pilotforløb, som løbes i gang på den anden side af sommerferien.

I første omgang rækker vi som nævnt ud til organisationer støttet af Tuborgfondet, men det er planen at udbrede og skalere uddannelsesforløbet over tid og i dialog med deltagere og deres organisationer.

Politik har aldrig været vigtigere