Danmark som civilsamfundsnation: Et dydsmønster, dog med et par ridser i lakken
Danske civilsamfundsaktører har nogle af de bedste og mindst restriktive forhold at agere i, sammenlignet med resten af verden. Det betyder dog ikke, at der aldrig er noget at komme efter, når man taler om de frihedsrettigheder, som er betingelsen for civilsamfundets frie udfoldelse.
![Det var blandt andet dele af regeringens tiltag for et tryggere Danmark, der i 2021 gav antræk til ridser i lakken i skudsmålet som en 'åben' nation i forhold til civilsamfundets råderum. Her præsenteres det samlede udspil i november 2021.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/253772/91151.jpg)
![Gitte Skotby-Young Ballenstedt](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5411-gitte-skotby-young-ballenstedt-2-48.jpg)
Gitte Skotby-Young Ballenstedt
RedaktørVi er som udgangspunkt nogle heldige kartofler her i Danmark. Vi ved det godt, og det gælder på mange områder. Når det gælder civilsamfundets råderum, er vi helt nøjagtigt blandt de 3,1 procent heldigste i verden.
Kun 3,1 procent af verdens befolkning lever nemlig i lande, som civilsamfundsindekset CIVICUS Monitor betegner som ’åbne.’ Det omfatter 39 lande. I Danmark leverer udviklingsorganisationen Globalt Fokus indberetninger til indekset, som udgiver en årlig rapport.