Det Europæiske Forskningsråd tildeler ni danskere 135 millioner
Det Europæiske Forskningsråd har tildelt forskningspenge til ni danskere, hvilket skal give dem mulighed for at forfølge deres forskningsidéer inden for alt fra interesseorganisationers politiske indflydelse til hudens reaktioner på stress.
Flora Juul Holst
RedaktionsassistentDet Europæiske Forskningsråd har evalueret de 2.453 ansøgninger til deres årlige forskningspulje – og de har nu udvalgt 301 forskere, der skal modtage penge fra puljen. Blandt modtagerne er ni danskere, der nu har midlerne til at fortsætte deres forskning.
Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.
De ni modtagere er tilknyttet henholdsvis Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Samlet set modtager forskerne 135 millioner kroner fra puljen, der består af 4,5 milliarder kroner.
Modtagerne er:
- Gunvor Simonsen til projektet In the same Sea: The lesser Antilles as a Common World of Slavery and Freedom (KU)
- Anne Rasmussen for projektet Advocacy in Digital Democracy: Use, Impact and Democratic Consequences (KU)
- Simon Bekker-Jensen for projektet Physiological roles of the Ribotoxic Stress Response (KU)
- Thomas Sand Jespersen for projektet Tunable Hubbard Lattices in Semiconductor Nanowire Networks (KU)
- Gemma Solomon for projektet Challenging The Limits Of Molecular Quantum Interference Effects (KU)
- Thomas Bjørnskov Poulsen for projektet Resurrecting the Carboxyl Polyether Ionophores (AU)
- Jacob Bentzon for projektet Expansion and Phenotype Loss Of SMCs In Atherosclerosis: Causal effects and therapeutic possibilities (AU)
- Rune Slothuus for projektet The Informational Role of Political Parties in Citizens’ Opinion Formation (AU)
- Niels Gregersen for projektet A Single-Photon Source Featuring Unity Efficiency And Unity Indistinguishability For Scalable Optical Quantum Information Processing (DTU)