Enige politikere: Racismehandlingsplanen kan i høj grad tilskrives civilsamfundspres
Flere ser det endda som et resultat, der er særligt hårdt tilkæmpet, fordi racisme- og udlændingedagsordnen er blevet så kraftigt politiseret. Dermed kan det være ekstra svært for de civile at få indflydelse på.
![Black Lives Matter-bevægelsen har været med til at skabe momentum for, at civilsamfundet har kunnet øve indflydelse i forhold til at bekæmpe racisme. Her ses bevægelsen under en demonstration i København i oktober 2020. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/254121/91562.jpg)
![Gitte Skotby-Young Ballenstedt](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5411-gitte-skotby-young-ballenstedt-2-48.jpg)
Gitte Skotby-Young Ballenstedt
RedaktørMan skal have været både døv, blind og måske også med vilje trukket sit corona-mundbind hen over øjnene for ikke at opdage et helt skovlandskab af civilsamfundsorganisationer, der i årevis har presset på for politisk handling mod racisme. Og det har vejet tungt.
Omtrent sådan kan man opsummere udsagnene fra de politiske partier – forligskredsen bag finansloven (SF, RV, EL, Å og KD), som sammen med regeringen mandag præsenterede beslutningen om en handlingsplan mod racisme.