Fhv. K-folketingsmedlem indstifter fond for stille eksistenser
Det forhenværende konservative folketingsmedlem Kai Dige Bach har indstiftet en fond, der skal hjælpe stille eksistenser med mindre beløb.
![Redaktionen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4694-redaktionen-2-48.png)
Redaktionen
Forhenværende folketingsmedlem, brændselshandler Kai Dige Bach (K), der fylder 85 år 1. januar, har i al ubemærkethed indstiftet ”Eva & Kai Dige Bachs lille fond”.
Fonden, som bærer navn efter Kais hustru Eva, der døde i 2006, uddeler ”mindre beløb til stille eksistenser, der har brug for en opmuntring”.
Kai Dige Bachs barnebarn Jack Thorsen Streit har i øvrigt sat sig i direktørstolen efter et generationsskifte i kai dige bach a-s, som Kai Dige Bach startede i 1958 i Hjortespring ved København, og som i dag primært beskæftiger sig med udlejning af boliger og at give husly til iværksættere.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/339/kai-dige-bach.png)