Fra Hal Koch til skolevalg: DUF fylder 80
FØDSELSDAG: Dansk Ungdoms Fællesråd har i tidens løb været en talentfabrik for mange markante navne og repræsenterer i dag over 70 børne- og ungdomsorganisationer. Altinget tegner et portræt af ungdommens stemme, der 25. juni fylder 80 år.
![Her ses formand for DUF Chriss Preuss. Han er tidligere landsformand for Venstres Ungdom.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/196194/68665.jpg)
![Sofie Hvemon](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5169-sofie-hvemon-2-48.jpg)
Sofie Hvemon
RedaktionsassistentEn stor spiller på ungdomsområdet fylder 80 år torsdag den 25. juni. Dagen markerer jubilæet for en organisation, der siden 1940 har været en magtfaktor i det danske foreningsliv.
DUF's størrelse i dag er heller ikke til at tage fejl af. Som paraply- og interesseorganisation for 78 frivillige børne- og ungeorganisationer med mere end 600.000 medlemmer er DUF fortsat en markant stemme på ungdomsområdet.
Hal Koch og de demokratiske værdier
DUF blev stiftet i 1940 som modsvar på tidens ekstremisme og radikalisering. Organisationens første formand var teologen Hal Koch, der mente, at hver generation må tilegne sig de demokratiske værdier på ny.