Frivilligbusser og den franske model: Minister vil have “drastiske forandringer” i den kollektive trafik
Kan frivillige kræfter og samkørsel stoppe krisen for den kollektive trafik i yderområderne? Det vil transportminister Thomas Danielsen (V) langt hellere diskutere end at bruge flere skattekroner på busser med få passagerer.
![Der skal tænkes i helt nye løsninger, hvis krisen i den kollektive trafik skal løses, mener transportminister Thomas Danielsen (V). Han venter lige nu på et ekspertudvalgs idékatalog, før han kan pege på konkrete tiltag.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/277090/119010.jpg)
![Marie Møller Munksgaard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5361-marie-moeller-munksgaard-2-48.jpg)
Marie Møller Munksgaard
JournalistSkal krisen i den kollektive transport løses, kan der være brug for at få flere frivillige bag rattet, der vil køre naboer frem og tilbage i lokalområdet.
Sådan lyder én af transportminister Thomas Danielsens (V) idéer til, hvordan man kan styrke den kollektive trafik i yderområderne uden at spilde skattekroner på tomme busser.
Som konsekvens af at den offentlige transport er blevet dårligere særligt i landdistrikterne, arbejder man blandt andet i Sønderborg med såkaldte frivilligbusser, hvor den lokale præst eller købmand kan melde sig til at køre en bus fra lokalområdet ind til hovedbyen med de passagerer, der gerne vil med.