Kommentar af 
Rikke Viemose

Ja, nøgenkalenderen er kulturarv, men det gør den ikke bevaringsværdig

Selvom nøgenkalendere muligvis er en del af vores kulturarv, er de også del af den sexisme, der skræmmer kvinder væk fra håndværksfagene. De er ikke bare en uskyldig hyldest, og derfor er en ny kampagne mod dem vigtig, skriver Rikke Viemose.

Nøgenkalendere på arbejdspladser er en del af en kultur, der får kvinder til at vælge hele fag fra, fordi de fornemmer, at de ikke er velkomne eller blive respekteret, skriver Rikke Viemose.
Nøgenkalendere på arbejdspladser er en del af en kultur, der får kvinder til at vælge hele fag fra, fordi de fornemmer, at de ikke er velkomne eller blive respekteret, skriver Rikke Viemose.Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix
Rikke Viemose
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tidligere fik han tilsendt kalendere med nøgne damer fra sine samarbejdspartnere hvert år til jul. Nu er Martin Vinter sur over, at nogen siger, han ikke bør hænge nøgne kvinder op i frokoststuen.

Hvis du fik en ansat, der bad dig om at pille den ned, hvad ville du så sige?

"Så er vedkommende ikke ansat her ret lang tid."

Martin Vinter ejer Billiften i Rødekro, og siger det ligeud til DRs journalist. Han vil ikke pille sine kalendere med nøgne damer ned, uanset om det støder hans ansatte. Kan man ikke lide lugten i bageriet, må man åbenbart acceptere at blive strittet ud. Så meget for ytringsfriheden.

Kalenderne er en "kulturarv" mener han, og det kan han da have ret i. Et nedladende syn på kvinder og kvinders kroppe er en stor del af vores kulturarv. Men derfor behøver det jo ikke være bevaringsværdigt.

Selv husker jeg tydeligt, hvordan væggene var klistret til med bare bryster, da jeg i mit første job som 15-årig stod over for min chef, bagermesteren, og han spurgte, om jeg var jomfru.

"Vi har væddet, om du er jomfru. Du ligner en jomfru. Men jeg holder på, du ikke er det. Er du det?" spurgte han, mens flokken af mandlige bagerlærlinge stod og grinede bag ham.

Den situation vil jeg ikke ønske for nogen andre at stå i. Alligevel er der mange, der stadig gør det, og bagefter får at vide, at ”de bare kunne sige fra”, eller at ”det bare var for sjov”.

Nøgenkalenderne er ikke en ”uskyldig hyldest af kvinden”. Den er en del af en kultur, der får kvinder til at vælge hele fag fra

Rikke Viemose

Men mon ikke alle godt ved efterhånden, at det kan man ikke, og det er det ikke? Det er de færreste, der har styrke og mod til at sætte sig op imod chefen, kollegerne og den bærende kultur. Og selv hvis de har, er det meget tvivlsomt, om de får held med det.

Nøgenkalenderne er ikke bare en "uskyldig hyldest af kvinden", som en politiker skrev for et par år siden. Den er en del af en kultur, der får kvinder til at vælge hele fag fra, fordi de tydeligt fornemmer, at de ikke er velkomne og ikke bliver respekteret.

Nøgne eller let påklædte smukke kvinder bliver brugt til at sælge alverdens ting. Det er ikke mere end et par år siden, at Ekstra Bladet havde et tillæg om værktøj med en topløs model på forsiden. Samme år kørte der en håndværkervogn rundt i Midtjylland (det gør den måske stadig) med et stort billede af en nøgen kvinde, der holder et håndklæde foran underlivet og teksten "Har du fugt i fugen, så ring til xxx. Vi kommer hele ugen".

Hvad er meningen? Som kunde vil jeg til enhver tid vælge en håndværker, der ikke skilter med sin foragt for kvinder, men tænker på, om du ville have lyst til at være kvindelig vvs’er i det firma?

Læs også

Det minder mig om, at jeg for få år siden fik et tilbud fra en håndværker, som jeg godt kunne sige nej til: Hvis vi ”lige gik ud bagved” i min butik, skulle han nok fixe den vask, jeg havde problemer med.

Hvad gav ham den tanke, at det var i orden at sige det? Ville en kvindelig håndværker nogensinde sige noget tilsvarende til sin mandlige kunde? Jeg tvivler.

Som kunde vil jeg til enhver tid vælge en håndværker, der ikke skilter med sin foragt for kvinder, men tænker på, om du ville have lyst til at være kvindelig vvs’er i det firma

Rikke Viemose

Som Murer-Mette, Mette Schak Dahlmann, skrev i et indlæg for et par år siden, så er det for hende og andre kvinder en daglig kamp at kunne føle sig hjemme i sit fag. På få år er hun blevet kendt for sin kamp for at kunne tage bad bag en dør i skurvognene på arbejdspladsen, og hun kæmper stadig imod den udbredte sexisme i håndværksfagene.

En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder har vist, at piger på håndværksuddannelser ofte falder fra på grund af sexisme.

Derfor er den nye kampagne mod nøgenkalendere fra arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen Tekniq Arbejdsgiverne vigtig. Organisationen repræsenterer 4.000 virksomheder indenfor el, vvs og metal-branchen, og kalenderne er udtryk for en forældet kultur, som ”ikke hører hjemme på vores medlemmers arbejdspladser”, siger organisationens direktør, Troels Blicher Danielsen.

Det har han ret i. Der er en grund til, at der er en ekstrem underrepræsentation af kvinder i håndværksfagene. Og det er ikke, at det ligger i mænds gener at blive elektrikere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rikke Viemose

Journalist, forfatter, kommunikationsrådgiver
Journalistik, Danmarks Journalisthøjskole, BA i Litteraturvidenskab og Moderne Kulturhistorie, Københavns Universitet

Troels Blicher Danielsen

Adm. direktør, Tekniq Arbejdsgiverne
cand.scient.soc.









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024