Kammeradvokaten har bistået ministerier med lovarbejde for 7,6 millioner kroner: "Det arbejde bør finde sted i et ministerium"

Siden 2017 har advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten hjulpet ni ministerier med lovarbejde for 7,6 millioner kroner. Det viser tal fra Økonomistyrelsen. "Et demokratisk problem," lyder kritikken. "Vi rådgiver uafhængigt, neutralt og sagligt," skriver Kammeradvokaten

I perioden 2017 til 2023 har advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten bistået ni ministerier i arbejde med love og bekendtgørelser for over 7,6 millioner kroner.
I perioden 2017 til 2023 har advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten bistået ni ministerier i arbejde med love og bekendtgørelser for over 7,6 millioner kroner.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Jonas Wiinblad Overgaard

Ministerier har siden 2017 udliciteret lovforberedende arbejde for mindst 7,6 millioner kroner til advokatfirmaet Poul Schmith, også kendt som Kammeradvokaten.

Det viser tal fra Økonomistyrelsen, som er offentliggjort i Justitias rapport 'Udfordringer i lovgivningsprocessen'.

Det tal omfatter arbejde med love og bekendtgørelser i perioden 2017 til 2023 for i alt ni ministerier.

Og det er "et demokratisk problem", mener retsordfører for SF, Karina Lorentzen Dehnhardt.

"Det springende punkt er, at det her arbejde bør finde sted i ministeriet. Og det er her, man bør ansætte de kvalificerede mennesker, der kan lave den her slags arbejde," siger hun. 

Men at der skulle være tale om demokratisk problem er "helt ude af proportioner", skriver managing partner hos Poul Schmith/Kammeradvokaten, Jens Bødtcher-Hansen, i en skriftlig kommentar til Altinget.

Han påpeger, at "centraladministrationen selv står for lovgivningsarbejdet", og at Kammeradvokaten i sjældne tilfælde bistår med "juridisk kvalitetssikring af udpræget teknisk grad".

Har bistået med arbejde i 35 tilfælde

Det er første gang, at de samlede tal for, hvor mange penge ministerier har brugt på at udlicitere lovarbejde i den periode, er kommet frem.

Kammeradvokaten har bistået de ni ministerier med juridisk hjælp i forbindelse med 35 love og bekendtgørelser i perioden 2017 til 2023. Det viser en optælling baseret på svar på udvalgsspørgsmål, om i hvilket omfang og til hvad, Kammeradvokaten har bistået med hjælp.

Fakta

Så mange lovforslag og bekendtgørelser har der været i perioden

Der har i perioden fra folketingsåret 2016-2017 til og med folketingsåret 2023-2024 været fremsat 1.738 lovforslag i Folketinget. Der har i perioden 2017 til 2023 været udstedt 5.484 bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser.

Kammeradvokaten har i perioden 2017 til 2023 samlet set bistået med arbejde i forbindelse med 35 love og bekendtgørelser.

Det viser en optælling baseret på de svar, de forskellige resortministre har svaret på udvalgsspørgsmål, om hvilket omfang og til hvad, Kammeradvokaten har biddraget med hjælp.


Kilde: ft.dk og retsinformation.dk

Til sammenligning har der i samme periode været fremsat 1.738 lovforslag i Folketinget, og udstedt 5.484 bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser.

Karina Lorentzen Dehnhardt anerkender, at antallet er lavt, men for retsordføreren handler det om princippet.

"Det ikke er et spørgsmål om antallet, men det er et spørgsmål om, at lovgivningsprocessen skal ligge i ministerierne," siger hun.

Jens Bødtcher-Hansen skriver, "at det begrænsede forbrug af os skal i øvrigt ses i sammenhæng med den samlede regelproduktion."

"I folketingsåret 2021/2022 blev der fremsat/udstedt mere end 2000 love/bekendtgørelser. Dertil kommer et meget stort antal cirkulærer, bekendtgørelser og vejledninger," skriver han.

Jens Bødtcher-Hansen påpeger, at "det er embedsværket, der har taktstokken, og som i sidste ende styrer alle juridiske forløb fra A til Z." 

Tidligere har Frihedsbrevet også dækket sagen. I den forbindelse kaldte juraprofessor ved Syddansk Universitet Frederik Waage det også "et demokratisk problem", når et privat advokatfirma bistår med lovarbejde.

Svar på udvalgssprøgsmål vidner om teknisk juridisk hjælp

Karina Lorentzen Dehnhardt har stillet udvalgsspørgsmål til alle ni ministerier, der har benyttet Kammeradvokaten siden 2017. Hun har spurgt ind til i hvilket omfang og til hvad, Kammeradvokaten har været inddraget.

I de forskellige svar fremgår det, at Kammeradvokaten bistår med teknisk juridisk hjælp. 

Transportministeriet har eksempelvis brugt Kammeradvokaten til et "baggrundsnotat om statsstøtteretlige problemstillinger", skriver transportminister Thomas Danielsen (V) i et svar.

Til bistand med en bekendtgørelse for Forsvarsministeriet, skriver forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i et svar, at "Kammeradvokaten ydede ikke bistand til udarbejdelsen af selve bekendtgørelsen, men bistand til afklaring af enkelte konkrete fortolkningsspørgsmål."

Det er dog ikke specificeret i alle svar fra de forskellige ministerier, hvad Kammeradvokaten har bistået med i lovarbejdet.

Det er flere gange teknisk juridiske dele som Kammeradvokaten har hjulpet til. Når staten har den her aftale med Kammeradvokaten (Kammeradvokatordningen, red.), er det så ikke naturligt nok, at man beder om hjælp i de få tilfælde, man har gjort?

"Jamen for mig er det ikke et spørgsmål om hvor mange eller hvor få tilfælde, men et spørgsmål om at lovgivningsprocessen skal ligge i et ministerium. Jeg er ærlig talt overrasket over, at man har bedt kammeradvokaten om hjælp i det omfang her. Jeg var ikke klar over, at man på den måde har udliciteret en del af lovgivningsprocessen," siger Karina Lorentzen.

Usagligt at antyde, at vi skulle have flere kasketter på

Karina Lorentzen siger, at lovarbejdet skal være fuldstændig "fri af interesser". 

"Private aktører skal ikke lave lovgivning for ministerierne. Der er ingen garanti for, at Kammeradvokaten udfører arbejdet fuldstændig neutralt og objektivt, som et ministeriums embedsfolk gør det, fordi det jo netop er en interesse, som er influeret af andre private interesser," siger hun. 

Du siger, at den her private aktør kan være influeret af andre interesser. Hvad tænker du på i den forbindelse?

"Kammeradvokaten løser også opgaver for andre. Jeg siger jo ikke, at det har været forkerte interesser på spil i det arbejde, fordi det ved jeg ikke. Men den mistanke må slet ikke kunne være der, og derfor synes jeg, at lovgivningsarbejde skal varetages i et ministerium."

I en skriftlig kommentar skriver Jens Bødtcher-Hansen:

"En antydning om, at vi skulle have flere kasketter på, er ikke alene ubegrundet; det er også usagligt. Vi rådgiver uafhængigt, neutralt og sagligt, og det er første gang nogensinde, at jeg hører en sådan italesættelse af vores rådgivning."

Vidner om et embedsværk, der mangler ressourcer

Kammeradvokatens bistand med lovarbejdet kan være problem, hvis det betyder, at kompetencerne ikke er til stede i de enkelte fagministerier, påpeger direktør i Justitia, Birgitte Arent Eiriksson. 

"Kompetencer til at udarbejde love og bekendtgørelser skal jo være til stede i de enkelte fagministerier, for at sikre ordentlig tillid til, at de kan det, de skal kunne i fagministerierne."

Det samme mener Karina Lorentzen Dehnhardt. 

"Det er en bekymrende tendens, og hvis man har så meget overarbejde i ministerierne, så må man jo ansætte flere, hvis det er det, der er problemet. Jeg ser hellere, at vi oparbejder viden og faglighed i staten, end at vi udliciterer viden til private virksomheder, som vi oven i købet skal betales dyrt for deres arbejde," siger hun.

Altinget ville gerne have forelagt kritikken finansminister Nicolai Wammen (S), men ministeriets pressetjeneste oplyser, at han holder sommerferie, og derfor ikke har mulighed for at deltage i et interview.

Altinget har også henvendt sig til Socialdemokratiets vikarierende politiske ordfører Benny Engelbrecht. Han er ikke vendt tilbage.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karina Lorentzen Dehnhardt

MF, gruppeformand (SF)
akademiøkonom (Esbjerg Business College. 1997), lærer (Haderslev Statsseminarium. 2002), MA professionel kommunikation (Roskilde Uni. 2018)

Birgitte Arent Eiriksson

Direktør, Justitia, advokat, medlem, Dataetisk Råd, Etisk Råd, Borgerretsfonden og SIRI-Kommissionen 4.0
cand.jur. (Københavns Uni. 1996), Master of Public Governance (CBS)

Jens Bødtcher-Hansen

Advokat (L), partner, Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith, fhv. erhvervsjuridisk direktør, Økonomi- og Erhvervsministeriet
HD (1995), cand.jur. (Københavns Uni. 1994)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024