![Amalie Bjerre Christensen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4882-amalie-bjerre-christensen-2-48.jpg)
Amalie Bjerre Christensen
Market AnalystMatas’ øverste chef har nu sat nye navne på det ledelsesteam, der skal få Matas til at opfylde vækststrategien ”Et fornyet Matas”, der blev lanceret i maj.
Søren Thomsen, der siden 2009 har arbejdet som skandinavisk direktør i Hunkemöller, bliver fra 1. august ny salgs- og driftsdirektør, mens Lise Ryevad er ansat i en nyoprettet stilling som kommerciel direktør fra 1. oktober. Hun kommer fra en stilling som salgs- og marketingsdirektør i Københavns Lufthavne A/S.
Samtidig bliver Katrine Benthien, der i dag er salgsdirektør i Matas, fra 1. august udviklingsdirektør, mens nuværende indkøbsdirektør Stig Nielsen forlader sin stilling ved udgangen af juni.