Medarbejdere i lokaludvalg: Flere kommuner bør overveje lokaludvalg, der styrker demokratiet

Med borgerinddragelsesgrebet ”lokaludvalg” har Københavns Kommune gennem 15 år udviklet en inkluderende model, der baner vejen for demokratisk deltagelse i langstrakte byudviklingsprocesser, skriver John Christian Svane og Rikke Wesch.

Det er helt oplagt for lokaludvalgene at stille sig i midten som en facilitator for den offentlige dialog, skriver John Christian Svane og Rikke Wesch.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

John Christian Svane og Rikke Wesch

Hhv. projektmedarbejder i sekretariatet for Amager Øst Lokaludvalg og sekretariatsleder for Vesterbro Lokaludvalg.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lokaludvalgenes rolle i byudviklingen er at skabe kontinuitet og lokalt ejerskab, der øger sandsynligheden for, at nye byområder ”lykkes” i kraft af et tilbageblik på processer, som har været inddragende.

Udviklingsprocesser i større byudviklingsområder i København kendetegnes ved, at processerne strækker sig over mange år – eksempelvis udviklingen af Grønttorvet og Nordhavn.

Processerne er typisk meget omfattende og komplekse, hvilket stiller særlige krav til den lokale borger- og aktørinddragelse. Alene tidsperspektivet tager pusten fra de fleste borgere. Men lokaludvalgene tager gerne teten som det demokratiske talerør, der sikrer lokal forankring og mangfoldig inddragelse i processerne.

Målsætningen er ikke input til anbefalinger, men opbygning af folkelig legitimitet og bydelsidentitet.
John Christian Svane og Rikke Wesch
Hhv. projektmedarbejder Amager Øst Lokaludvalg og sekretariatsleder Vesterbro Lokaludvalg.

Det er udviklere, forvaltninger og politikere for alvor ved at få øjnene op for, og i sekretariaterne mærker vi, at der sættes pris på lokaludvalgsarbejdet; et greb på borgerinddragelse, som andre kommuner måske kunne lade sig inspirere af.

En ny model for borgerinddragelse

Metoder til borgerinddragelse kendes i reglen som kortere tilrettelagte møder eller forløb om enkeltstående emner eller sager.

Det handler typisk om at engagere forskellige borgere og aktører i en oplyst dialog, der munder ud i en række bemærkninger, ønsker eller anbefalinger til det politiske niveau. I øjeblikket afprøver vi i København borgersamlinger og borgerting som eksempler netop herpå.

Derudover kender mange metoder og formater som bottom-up-topmøder, byvandringer, borgerpaneler, borgerforslag og mere kreative greb, hvor kunst, natur, leg med videre indgår som redskaber for dialog. I lokaludvalgssekretariaterne arbejder vi med et væld af metoder, men i byudviklingsprocesserne er det typisk delelementer i et samlet hele.

Som fagpersoner mangler vi imidlertid et navn for ”inddragelse i årelange byudviklingsprocesser,” for der er tale om langt mere end en metode.

Målsætningen er ikke input til anbefalinger, men inkluderende byudvikling, som bygger på handling, undersøgelse, afprøvning og udvikling af ejerskab, kendskab, netværk – ja, opbygning af projekternes folkelige legitimitet og bydelsidentitet.

Læs også

I et renoveret autoværksted i København sender to ildsjæle demokratiets motor til syn

Vi kan på baggrund af vores sekretariaters 15 års arbejde med udviklingen af lokaludvalg dele ud af nogle erfaringer.

Tre vigtige erfaringer

En erfaring er, at tidlig og kontinuerlig inddragelse giver borgerne mulighed for at fordøje den kommende udvikling.

Lokaludvalgene er en vigtig, lokal aktør, som både kommunikerer Rådhusets planer og de lokale stemmer.
John Christian Svane og Rikke Wesch
Hhv. projektmedarbejder Amager Øst Lokaludvalg og sekretariatsleder Vesterbro Lokaludvalg.

Det lange tidsperspektiv bruges til at åbne dialogen op, være nysgerrige, undersøge og blive klogere. Langsomt opbygges på den måde et lokalt ejerskab til nye byområder og langsomt kobles de nye byområder til den eksisterende bydel.

Vi ser, at borgere får en reel oplevelse af, at de har været med til at præge og udforme deres bydel. Og det er med til at skabe legitimitet i forhold til de planer, der besluttes og efterfølgende udføres.

En anden erfaring, vi ser, er, at lokaludvalgene er en vigtig, gennemgående lokal aktør, som både kommunikerer Rådhusets planer, men lige så vigtigt de lokale stemmer, der skal løftes ind i dialogen.

En tredje erfaring er, at kurateringen af inddragelsen indimellem må sættes fri og være åben over for det, der opstår.

Når processer strækker sig over ti år eller mere, kan vi ikke forudse konsekvenser af skiftende politiske vinde, økonomiske udsving, trends i byudvikling og ændringer i befolkningsprognoser.

Facilitator mellem kommunen og borgerne

Vi ser, at det er helt oplagt for lokaludvalgene at indtage en midterposition – at stille sig i midten som en facilitator for den offentlige dialog, så borgerne og lokale foreninger også får adgang til en samtale, som ellers ofte ikke er tilgængelig for netop dem.

I Nordvest er det eksempelvis lykkedes at få en bevarende lokalplan for Provstevej-kvarteret.

Her fik Bispebjerg Lokaludvalg i samarbejde med Københavns Museum udarbejdet en kortlægning af kulturarven, og inddragelsen af ekspertviden var med til at oplyse den efterfølgende dialog og skabe fælles fodslag om projektet.

Vi oplever, at ’det lange seje træks-metode’ byder på vigtige erfaringer for demokratisk deltagelse.
John Christian Svane og Rikke Wesch
Hhv. projektmedarbejder Amager Øst Lokaludvalg og sekretariatsleder Vesterbro Lokaludvalg.

Amager Øst Lokaludvalg stiller sig også i midten af dialogen om Laplandskvarteret ved at sikre foreningernes og de kreative fællesskabers mulighed for ligeværdig dialog med grundejere og politikere.

Det har vist sig myndiggørende at facilitere en dialog, som foregår i øjenhøjde med både grundejere, forvaltninger og politikere, og fortællingerne er positive og opbyggelige.

I forbindelse med udviklingen af Jernbanebyen stiller Vesterbro Lokaludvalg sig også i midten. Inddragelse og vidensopbygning af forskellige temaer løftes løbende af Lokaludvalget i dialog med grundejere og politikere og med input fra borgere, lokale aktører, eksperter og på baggrund af erfaringer fra andre byudviklingsområder.

Sådan kan der også nævnes eksempler fra alle de øvrige bydele i København.

Vi oplever, at ’det lange seje træks-metode’ byder på vigtige erfaringer for demokratisk deltagelse i byudviklingsprocesser.

Grebet ’lokaludvalg’ har blandt andet udviklet sig til en løsning, for at inddragelse i de langstrakte byudviklingsprocesser fører til, at byen udvikler sig sammenhængende og på et mangfoldigt og legitimt grundlag, som københavnerne kan se sig selv i.

Politik har aldrig været vigtigere