"Jeg kommer til jer med folkets sjæl".

Digterens stemme gjalder gennem mikrofonen. Han kigger op. Latteren fra børnene, der leger, blander sig med den sagte summen fra fadølsanlægget og duften af ristede pølser. Den hvide maling på væggene er afskallet, og lange rustne kæder hænger i trisser fra loftet.

På et skilt står med afblegede bogstaver: Serviceværksted.

Vi er i et gammelt autoværksted på Rentemestervej i København Nordvest.

Et sted, hvor biler normalt kommer til reparation, har to ildsjæle sat sig for at løfte motorhjelmen på demokratiet og give det et eftersyn. Selvom det på mange måder ligner det, som det var engang, står der med sorte bogstaver bøjet over indgangen: Demokrati Garage.

Et serviceværksted for den demokratiske proces.

Zakia Elvang og Johan Galster er iværksætterne, og så er de også et par. De har forvandlet den gamle garage i Nordvest-kvarterets industriområde til et eksperimentarium for demokratiet.

Det er skabt i den samtaledemokratiske ånd, hvor dialogen mellem valghandlingerne er dét, som skal få demokratiet til at blomstre.

Demokratiet skal være nærværende

I dag er der digtoplæsning af Lars Skinnebach i garagen.

Poesi og pølser. Alt sammen økologisk.

Det kan undre, hvad digtoplæsning, fadøl og pølser på grillen har med demokrati at gøre. Et af målene for Demokrati Garagen er at skabe et rum, hvor alle kan mødes og samle en demokratisektor. Hvor både de formelle demokratiske aktører og hverdagsdemokratiets ildsjæle kan mødes på tværs af skel og indgå i fælles demokratisk samtale.

"Vi prøver at gøre barren meget lavere for det at træde ind i et rum, hvor det er helt legitimt at tale om demokrati, og der kan arrangementer, hvor vi griller og oplever noget sammen, og som ikke nødvendigvis har skrevet demokrati i panden, være med til at sikre, at folk mødes og på den måde starte en samtale om det samfund, vi er en del af," siger Johan Galster.

Det er en bevidst strategi for at nå de mennesker, der findes på kanten af den demokratiske samtale. Her spiller lokationen i Nordvest-kvarteret også ind.

Området er ifølge en rapport lavet af Analyse & Tal den bydel i Københavns Kommune, hvor flest står uden for et fællesskab. Her er der flest uden for arbejdsmarkedet, og man finder den laveste valgdeltagelse. På samme tid findes der meget iværksætteri og mange unge mennesker med et ønske om at være aktivistiske.

"Det er en sjov blanding, og derfor er NV det helt rette sted for os. Jeg håber på, at med sådan en begivenhed, som vi har nu, er vi med til åbne døren for, at folk fra lokalområdet kommer igen og gør barrieren mindre for næste aktivitet, som kunne være en borgersamling eller noget andet med et mere klassisk demokratisk islæt," siger Johan Galster.

Aktiviteterne, der foregår i Demokrati Garagen, spænder bredt. Fra Skak og Vin, boglanceringer, fredagsbarer til Masterclass i deliberativt demokrati og folkemøde. Der er noget for alle, og det bliver i høj grad italesat, at der er rig mulighed for at tage medejerskab for, hvad der skal ske i garagen.

"Når først folk får mulighed for at deltage og føler, at de har ejerskab og bliver hørt, så begynder de at deltage mere selv, og sådan kunne vi jo få flere ind i de klassiske demokratiske systemer, som andelsforeningens bestyrelse og så videre," siger han.

Derfor har Zakia Elvang og Johan Galster pantsat deres eget hus og købt det gamle autoværksted. Beslutningen blev taget i en anden tid, hvor idéen oprindeligt var at leje sig ind i en begrænset periode.

En skæbnesvanger dag ved Bogø færgeleje

Vi skruer tiden et år tilbage. Vi er på Bogø Havn. Zakia og Johan sidder i deres grå og hvide folkevognsrugbrød. Himlen er blå med pletvise lammeskyer. Der er smidt en dobbeltmadras bag i rugbrødet. Hvor de skal hen, hvilken vej de kører, og hvad de skal, det er underordnet.

De skal blot afsted og lade Europas veje udfolde sig. Telefonen ringer. Det er deres advokat, Line Barfod.

De skal være ude af garagen om ti dage eller købe stedet.

"Er det her godt eller skidt?," spørger Johan.

De rammer et "point of no return", men vælger alligevel at springe ud med begge ben. Det har de ikke fortrudt siden. Svaret på spørgsmålet endte med et: "Ja, det er godt".

"Så måtte vi jo i et budget, hvor vi på ingen måde havde afsat penge til at købe 1.200 kvadratmeter autoværksted i Nordvest, finde finansiering til dét," siger Johan Galster. 

Det faldt på plads ved, at Johan og Zakias rådgivningsfirma, We Do Democracy, gik ind i en konstruktion med hjælp fra Fælleskassen og i partnerskab med Analyse & Tal – i øvrigt begge demokratiske erhverv.

Det har kun gjort dem mere involverede i projektet og givet dem mulighed for at tænke mere langsigtet. På trods af deres ungdommelige energi er de begge vokale om, at de i hvert fald ikke er ungdomsaktivister længere, og at stafetten skal videregives en dag, og med et ejerskab er der noget håndgribeligt for de kommende generationer at arve.

"Der er noget interessant i at eje garagen i stedet for at leje den. Hvis det bliver den demokratiske legeplads og institution, som vi håber på, så tænker vi, at det skal gives videre til den næste generation. Om det bliver fondsejet eller hvordan, det må tiden vise, men det skal helt sikkert gives videre," siger Johan Galster.

Det har været en rejse for parret, og de tror ikke, at de kunne have gjort det uden hinanden, og de forskelligartede kompetencer, som de hver især kan byde ind med, men det har heller ikke været nemt.

"Det sætter da afgjort forholdet på prøve at tage sådan en stor satsning sammen, men man møder jo ikke hinanden på gaden, og siger: Hva' skal vi ikke købe et demokratihus i Nordvest sammen?," siger Zakia Elvang.

Men hun understreger også, at det faktum, at de er et par, også har været en styrke.

"Det er så omsiggribende at starte sådan noget op, at det på en eller anden måde kræver, at man er enige om, at nu gør vi det her, og at man begge finder det sjovt og givende," siger hun.

Med på rejsen har været helt afgørende støtte fra Københavns Kommune, Bispebjerg Lokaludvalg, flere progressive fonde og ikke mindst det hold af lokale iværksættere og foreninger, der nu udgør flere af aktørerne på Demokrati Garage.

Hver eneste generation skal forelske sig i demokratiet på ny

Demokrati Garagens eksistensberettigelse og formål kommer også fra en erkendelse af, at de klassiske demokratiske institutioner som politiske partier og fagforeninger mister opbakning.

"Hvis dit værditilbud ikke udvikler sig med tiden og sikrer, at det er relevant for nye generationer, så går du i stå. De klassiske partier har ikke formået, hvilket er tydeligt ud fra de medlemstal, de har i dag, at holde sig relevante. Hvis det havde været virksomheder, og kunderne var forsvundet ud af butikken på samme vis, så havde man lavet en radikal ændring, ligesom partierne burde lave en radikal gentænkning af den måde, man er medlem på," siger Johan Galster.

Partierne varetager til stadighed en helt central funktion i demokratiet – som det at vælge, hvilke kandidater der kan stemmes på til valgene, men vælges nu af en langt mindre gruppe af borgere, der ifølge Zakia og Johan ikke er repræsentativ for den fulde befolkning.

"Du kan ikke sætte lighedstegn mellem danskerne generelt og de medlemsskarer, partierne har. Det er jo kun et lille udsnit af danskerne. Vi har et demokratisk problem, når det er tre procent af befolkningen, der beslutter, hvem vi kan stemme på," siger Zakia Elvang.

På samme tid ser de en stor vilje blandt specielt yngre generationer til at deltage i civilsamfundet og den demokratiske samtale, men på en præmis, der er mere fleksibel, men ikke af den grund mindre legitim. Der er en stor respekt og forståelse for, hvilken livsfase og baggrund den enkelte kommer fra.

"Der er åbenlyst for mig en kobling mellem de yngre generationers måde at være aktivistisk på og så den faldende deltagelse i de formaliserede demokratiske institutioner som partier og fagforeninger," siger hun.

Der er ingen fast formel for det "gode" demokrati

Det kan nemt lyde som om, at Zakia Elvang og Johan Galster i deres kritik af de demokratiske processer ønsker en radikal omvæltning af det bestående system. Det er ikke tilfældet.

"Det er ikke, fordi jeg er ude på at vælte Folketinget eller nedlægge de politiske partier. Jeg synes bare, det er interessant, at det virker nærmest forbudt at forholde sig til, om man kunne designe nogle af processerne lidt anderledes, så de fordrede til ejerskab over processen igennem større borgerinddragelse," siger Zakia Elvang.

Det skal i virkeligheden i langt højere grad, også til politikerne, give en fornyet tro på, at borgerne vil demokratiet. Pointen er, at hvis man vender den demokratiske proces på hovedet, så borgerne er inddraget i processer, så skaber det ejerskab til de løsninger, der findes på fælles problematikker som klima, migration med mere.

"Og det er jo ikke sort/hvidt. Nogle gange virker det jo også fint, at vores på mange måder velfungerende repræsentative system laver nogle løsninger, som folk så kan forholde sig til senere," siger hun.

Det vigtigste for dem begge er, at man bliver nødt altid at acceptere, at det kan være nødvendigt at sende demokratiet til syn, og på trods af en høj valgdeltagelse er det sundt at gentænke de demokratiske processer.

"For os handler det meget om at forholde sig elastisk og designorienteret i forhold til de politiske processer. Der er bare ikke et standardsvar til, hvordan demokratiet og politiske processer fungerer bedst," siger Zakia Elvang.