Nordea-fonden remixer sidste års fonds-hit: Giver 50 millioner til projekter i små bysamfund
67,9 millioner kroner gik sidste år ud til projekter i små lokalsamfund. Nu sætter Nordea-fonden en ny pulje på 50 millioner kroner af. Men denne gang skal ansøgerne også tænke det grønne og det bæredygtige ind i projekterne.
![Fantasien kan få frit løb, når bare natur og fællesskab tænkes med i ansøgningerne til Nordea-fondens nye pulje. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/243825/80837.jpg)
![Carsten Terp Beck-Nilsson](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4846-carsten-terp-beck-nilsson-2-48.jpg)
Carsten Terp Beck-Nilsson
Redaktør, Altinget: civilsamfundShelters, legepladser, multibaner, delebaser. Fantasien kan få frit spil i ansøgningerne til en ny pulje på 50 millioner kroner fra Nordea-fonden, hvis man vel at mærke husker at give ideudviklingen en grøn farvetone.
Det bæredygtige får nemlig en særlig placering, når Nordea-fonden gentager sidste års succes med at uddele millioner af kroner til projekter i små bysamfund.
”Vi oplevede en meget stor efterspørgsel i 2020, så nu gentager vi den samme pulje i forlængelse af coronapandemien. Men vi giver den et lille tvist ved at tone puljen mod bæredygtighed og verdensmålene, så vi understøtter det grønne, det mangfoldige og fællesskaberne,” siger uddelingschef i Nordea-fonden Christine Paludan-Müller.