Redaktør på Altinget Magasin. Tidligere redaktør på Altinget Arbejdsmarked og Altinget Ældre, socialredaktør og journalist på Altinget EU.
Ansat på Altinget siden august 2015.
Har tidligere arbejdet som journalist for Avisen.dk, Ugebrevet A4, 24timer, metroXpress, Fyens Stiftstidende, samt skrevet freelance for Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad m.fl.
Cand.comm. fra Roskilde Universitet i 2008 i journalistik og udviklingsstudier.
Send ris, ros og tip til [email protected] og følg med på @sorenjournalist
Privat-Per spændte ben for populær fagboss. Nu ved ingen i 3F, hvem der kan løfte arven
Per Christensen kom til som en overraskelse, men blev en stærk formand, som har bevæget 3F langt ind mod magtens centrum. Også så langt, at medlemmerne nogle gange har vredet hans arm rundt i vrede. Hans afgang i utide udløser nu et kompliceret magtspil om formandsposten i Danmarks største fagforbund.
Søren Elkrog Friis
MagasinredaktørAldersgrænser for formænd i fagforbund er ikke ualmindeligt. Det er heller ikke ualmindeligt, at siddende formænd forsøger at få ændret vedtægterne, når de nærmer sig grænsen. Det gjorde for eksempel FOA's Dennis Kristensen - dog uden held.*
Meget tydede dog på, at 64-årige Per Christensen ville få held med at sløjfe aldersgrænsen på 65 år i 3F, så han på kongressen til september kunne blive genvalgt til en fjerde periode som øverste tillidsvalgte i Danmarks største fagforbund.
Men afsløringerne af et vildt dobbeltliv blev betonklodsen, som afsporede fagbossens fortsatte karriere i toppen af dansk fagbevægelse.