Regeringen vil vurdere al lovgivning ud fra FN's verdensmål
Regeringen arbejder på en plan, der skal sikre, at FN's verdensmål vurderes i alle ministeriernes lovgivningsarbejde.
!["Regeringen ønsker at have verdensmålene for øje, når der udvikles ny politik i Danmark," siger finansminister Nicolai Wammen i en pressemeddelelse. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/205349/78357.jpg)
![Max Læbo Wulff](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5366-max-laebo-wulff-2-48.jpg)
Max Læbo Wulff
RedaktionsassistentRegeringen er ved at udarbejde en plan for at implementere FN's verdensmål i lovgivningen. Alle ministerierne skal inkluderes i arbejdet, skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.
Ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) er målet, at alle lovgivningsforslag skal vurderes i forhold til verdensmålene og deres delmål.
"Regeringen ønsker at have verdensmålene for øje, når der udvikles ny politik i Danmark. Det gælder både, når der er positive så vel som negative konsekvenser af lovgivningen. Derfor har vi besluttet at udvide fokus på verdensmålene i lovgivningsarbejdet, så alle de 17 verdensmål og 169 delmål fremover tænkes ind," udtaler finansminister Nicolai Wammen i pressemeddelelsen.