Socialstyrelsen: Derfor er sag om satspulje-midler trukket i langdrag
STRANDEDE MILLIONER: Her er Socialstyrelsens svar på, hvorfor sagen om manglende satspulje-millioner til foreningslivet er trukket i langdrag.
Rasmus Dahl Løppenthin
JournalistFor mig er det afgørende, vi finder en løsning, som er forvaltningsmæssigt korrekt.
Rikke Thoning
Vicedirektør, Socialstyrelsen
22 foreninger har siden januar ventet på deres penge fra satspuljen, og i juli kom så den nedslående nyhed. Pengene var ikke længere blot forsinket; de skal nu genansøge om midler, de tidligere er blevet tildelt.
Altinget beskrev forløbet tirsdag og har fået Socialstyrelsens vicedirektør Rikke Thoning i tale for at få hende til at forklare, hvorfor sagen er trukket i langdrag.
Hvorfor skulle der gå seks måneder, før de 22 foreninger fik endeligt svar på, hvorfor midlerne ikke var blevet udbetalt?
Sagen kort
December 2014: 22 foreninger får tilsagn om i alt 73 millioner kroner fra satspuljen i projektperioden 2014-2018.
Januar 2016: De økonomiansvarlige i foreningerne studser over, at pengene for 2016 ikke er blevet udbetalt som forventet.
Februar 2016: Socialstyrelsen lader flere organisationer vide, at man er forsinket på grund af en intern omstrukturering af puljeadministrationen under Socialministeriet.
April 2016: Efter adskillige rykkere sender styrelsen en skrivelse rundt til de 22 foreninger. Man lader forstå, at man venter på en godkendelse i Folketingets finansudvalg og forventer, at sagsbehandlingen er afsluttet ved udgangen af maj.
Juli 2016: Socialstyrelsen vender på en tallerken og skriver ud til de 22 foreninger, at de ikke har hjemmel til at udbetale pengene for 2016, med mindre puljen er genudmeldt. Det betyder, at de 22 foreninger skal ansøge igen og i princippet risikerer at få afslag på støtte, de tidligere har fået lovning på. Der er deadline 15. september, og sagen vil først være færdigbehandlet til november.
August 2016: 22 foreninger opfordrer socialminister Karen Ellemann (V) til at gå ind i sagen.