Topmøde: Kan Nato fremstå forenet eller vil ridserne i lakken vise sig i Washington?

"Orbán er i en position, hvor han kan gøre livet svært for Nato, hvis han har lyst til det." 

Det samme gælder for Tyrkiet, pointerer Christine Nissen, der er chefanalytiker ved Tænketanken Europa.  

"Tyrkiet har on and off prøvet at holde sig på god fod med Putin som et af de eneste Nato-lande. Blandt andet har Erdogan været ude at sige, at Tyrkiet vil være vært på et fredstopmøde for Ukraine og Rusland," siger hun.  

Trump er elefanten i rummet 

Størst af alle elefanter i rummet bliver dog den amerikanske. Nærmere bestemt spørgsmålet om Trump vs. Biden, som de amerikanske vælgere står overfor senere i år.  

Man diskuterer, hvordan man kan lave aftalen så bindende som muligt

Christine Nissen
Chefanalytiker, Tænketanken Europa

"Et af de største spørgsmål ved dette års Nato-topmøde er ikke på den officielle dagsorden. Det er Joe Bidens tilstand og helbred – og hvad nu hvis Trump vinder i november?" forklarer Ian Bond.  

Det er også med til at forklare det store ønske for en flerårig ukrainestøtte, som Nato-toppen har.  

For aftaler i Nato-regi har ingen bindende kraft. Det vil sige, at til hver tid siddende regeringer i medlemslandene har mulighed for at trække sin støtte eller simpelthen ikke leve op til sine løfter.  

"Man diskuterer, hvordan man kan lave aftalen så bindende som muligt, for hvis man kan blive enige om en økonomisk pakke på det her topmøde, så kunne det måske sikre et bidrag fra USA på et mere langsigtet plan. Det er i hvert fald forhåbningen," siger Christine Nissen.  

Handler det om at Trump-sikre Ukrainestøtten? 

"Det vil være svært i en organisation som Nato. Men man kan formulere et pledge (tilsagn, red.), som Biden vil have nemmest ved at gå i gang med at implementere med det samme. Så hvis Trump vinder i november, så har amerikanerne allerede bidraget meget. Selvom han kan ophæve USA's tilsagn, er det trods alt en fordel, at det er forhandlet, før han kommer til." 

Er tiden løbet fra 2-procentsmålet? 

Forhandlingerne om den økonomiske støtte til Ukraine er ikke det eneste punkt, hvor Trumps spøgelse hjemsøger topmødet.  

Den forhenværendes præsidents mange udmeldinger om dovne medlemslande, som ikke fortjener Natos beskyttelse, gør europæerne nervøse.  

Derfor har mange lande i år gjort et stort nummer ud af at nå Natos ti år gamle mål om at bruge to procent af bnp på forsvarsudgifter.  

"23 medlemmer bruger nu mindst to procent af bnp på forsvar. Udgifter til forsvar er i Canada og Europa alene steget 18 procent det sidste år," lød det eksempelvis fra generalsekretær Jens Stoltenberg fredag. 

I både Nato og Europa håber man, det er nok til at tegne et billede af et europæisk kontinent, der tager sine egne forsvarsbehov alvorligt – og som er en troværdig partner for amerikanerne.  

"Topmødet finder sted kun få dage før åbningen af republikanernes konvent i USA. Europæiske ledere vil have overskrifter fra topmødet, der lyder: "Nato står samlet. Nato er stærk. Europa bruger flere penge på forsvar. USA skal ikke være bekymret."," siger Ian Bond.  

På den anden side frygter man, at snakken falder på de ni lande, der endnu ikke møder 2-procentsmålet, mens især østeuropæiske lande allerede er klar til at tale om at hæve målet til 2,5 eller 3 procent. 

Nato-lande er meget glade for at sige, Ukraine bliver medlem af Nato en dag. Men de er ikke særlig entusiastiske omkring at snakke om hvornår og under hvilke omstændigheder

Ian Bond
Vicedirektør, Centre for European Reform (CER)

"For der er masser af republikanerne, der er klar til at bruge den retorik til at sige: 'Det er derfor USA står alene. Vores allierede er ikke en hjælp. De er en byrde.'," tilføjer Ian Bond. 

"Selvom det måske ikke får direkte betydning på topmødet, er det en del af diskussionerne: Der er intet fripas i Nato længere," siger Justinas Lingevičius, forsker i internationale forhold ved Vilnius Universitet i Litauen. 

Vred og skuffet Zelenskyj 

Den største test af Vestens sammenhold ventes dog, når alliancen skal komme med en ny erklæring om Ukraines fremtid i Nato.  

Sidste år blev det et problem for Nato, da Ukraines præsident Zelenskyj offentligt luftede sin vrede over ikke at få flere konkrete svar på, hvordan og hvornår landet kan forvente at blive fuldgyldigt medlem af Nato.  

Det må ikke ske igen, siger kilder til Altinget.  

Derfor skal stats- og regeringslederne i år gå en meget fin balance mellem at give ukrainerne noget mere konkret at fæstne deres lid til uden at binde sig til for meget.  

"Der har været adskillige diskussioner om at 'bygge bro til ukrainsk medlemskab'. I virkeligheden ser det ud til, at Biden, men også eksempelvis tyske Olaf Scholz, forsøger at undgå enhver diskussion om ukrainernes vej til Nato-medlemskab," lyder det fra Ian Bond.  

"Nato-lande er meget glade for at sige, Ukraine bliver medlem af Nato en dag. Men de er ikke særlig entusiastiske omkring at snakke om hvornår og under hvilke omstændigheder," afslutter han.