Ungdommens Folkemøde modtager donation på tre millioner kroner til at arrangere nordisk ungdomsmøde
Ungdomsbureauet har modtaget en bevilling på tre millioner fra A.P. Møller Fonden til at udvikle et folkemøde for unge i nordiske lande i 2023. På folkemødet, der skal afholdes i København, skal demokrati, fælles nordisk kultur og fremtidens samfund diskuteres.
Max Læbo Wulff
RedaktionsassistentUngdomsbureauet, som står bag Ungdommens Folkemøde, har modtaget en donation på tre millioner kroner A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond.
Det skriver Ungdomsbureauet i en pressemeddelelse.
Målet er at samle 3.000 unge på tværs af de nordiske lande til et fælles folkemøde i København. Lav demokratisk selvtillid, et manglende kendskab til fælles nordisk kultur og historie samt en diskussion af, hvordan fremtidens samfund skal se ud, er nogle af temaerne, der kan komme på programmet.