Danske eksperter skal rådgive EU om kunstig intelligens

AI: To danskere er udpeget til den 52 personer store ekspertgruppe, som skal rådgive EU-Kommissionen i arbejdet med kunstig intelligens. Målet er at nå frem til et sæt etiske retningslinjer i 2019.

Klaus Ulrik Mortensen

Gry Hasselbalch og Cecilia Bonefeld-Dahl er måske ikke navne, der vinder stor genklang i den danske befolkning.

Men i dataetiske kredse lyttes der til dem. Og det er årsagen til, at de to danske kvinder netop er blevet udpeget til en 52 personer stor ekspertgruppe, som i løbet af det næste år skal hjælpe EU-Kommissionen med at udarbejde et sæt etiske retningslinjer for brugen af kunstig intelligens (AI).

En plan på tre ben
I slutningen af april præsenterede Kommissionen sine tanker for arbejdet med AI. En tilgang, som er bygget op på tre ben: Man vil have bedre økonomisk støtte til området, forberedelse på de socioøkonomiske forandringer af samfundet og sikre et etisk og juridisk grundlag.

0:000:00