Debat

Djøf: Hjemmearbejde må ikke blive obligatorisk

DEBAT: Hjemmearbejde skal tilrettelægges i samarbejdet mellem den enkelte og arbejdsgiverne, når corona er under kontrol. Det skal være en mulighed og ikke en pligt, skriver Edith Jakobsen.

Øget
hjemmearbejde fordrer fokus på den løbende forventningsafstemning, mener Djøf. 
Øget hjemmearbejde fordrer fokus på den løbende forventningsafstemning, mener Djøf. Foto: Emil Hougaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Edith Jakobsen
Arbejdslivspolitisk chef, Djøf

Vi har i mange år talt om vigtigheden og værdien af høj grad fleksibilitet på arbejdspladsen.

En klassisk 9-17 arbejdstid spiller ikke nødvendigvis godt sammen med alle livssituationer.

Er man alene med små børn, har syge børn eller ældre familiemedlemmer, der skal på hospital eller plejehjem, er der meget vundet ved mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, herunder mulighed for hjemmearbejde.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Med corona nedlukningen blev hjemmearbejde pludselig et uomgængeligt vilkår for ganske mange mennesker, både private og offentligt ansatte.  

Afdelingsmøder måtte gennemføres på Skype, Zoom eller Teams, den uformelle videndeling over frokosten eller ved kaffemaskinen var ikke længere muligt og møder med eksterne interessenter blev nødvendigvis også gennemført i et virtuelt univers.

Det er vigtigt at få en grundig vurdering af, hvilke krav hjemmearbejde stiller til ledelse og dialogen mellem ledere og medarbejdere.  

Edith Jakobsen
Arbejdslivspolitisk chef, Djøf

Daglig sparring og kontakt med chefer og kolleger skulle i højere grad planlægges, da det i sagens natur ikke var muligt at smutte forbi kontoret.

Så hvad har vi lært af pludselig at kunne arbejde hjemme hele tiden?

Øget fleksibilitet er en gevinst
Først og fremmest har vi lært, at vi sagtens kan løfte vores opgaver uden at møde ind på kontoret hver dag.

Selvfølgelig har det været en udfordring for mange, at hjemmearbejde også skulle kombineres med eksempelvis børnenes hjemmeskoling eller pasning af de mindste.

Men flere undersøgelser peger på, at produktiviteten ikke er faldet. Myten, der florerer hos nogle chefer om, at en hjemmearbejdsdag er lig en pjækkedag, har vist sig at være forfejlet.

Og rigtig mange medarbejdere kan berette om bedre balance mellem arbejde og fritid, når man kan spare den daglige transport. Og gå til og fra opgaverne, som det passer ind i det øvrige familieliv.

Øget fleksibilitet er en helt afgørende gevinst ved hjemmearbejdet.

Selvfølgelig har corona-tiden været ekstrem. Og hvis smitten fortsat spreder sig, kan vi nok også se frem til nye runder med tvungen hjemsendelse.

Men når corona forhåbentligt er kommet under kontrol, og vi kan se ind i en mere normal hverdag, er det vigtigt, at vi tager erfaringerne og læringen med os.

Det skal være et tilbud
Mange arbejdsgivere arbejder nu konkret med planer om at øge medarbejdernes adgang til hjemmearbejde, for eksempel et par dage om ugen. Det er positivt.

Med et par dage om ugen hjemmefra vil der stadig være mulighed for at møde kollegerne og cheferne face to face. Lige så vigtigt det er med fleksibilitet, lige så afgørende er det at være en del af et socialt og fagligt fællesskab på arbejdspladsen. Og her kommer div. virtuelle fora typisk til kort.

Læs også

Vi har brug for den uformelle snak over kaffemaskinen eller frokosten. Og vi har brug for at tale med hinanden og fornemme, om alle kolleger trives. Den dimension er vigtig, når vi berømmer kvaliteterne ved hjemmearbejde.

Corona-nedlukningen har sat turbo på erfaringerne med at kunne arbejde hjemmefra, der er guld værd i den debatten om indretningen af fremtidens arbejdsmarked.

Det er nok de færreste, der forestiller sig, at vi i fremtiden kun skal arbejde hjemmefra. Det vil heller ikke være ønskeligt.

Det afgørende må være, at det er den enkelte i dialog med arbejdsgiveren, der fastsætter rammerne for, hvordan hjemmearbejdet i praksis skal udfoldes. Det skal være et tilbud og en mulighed. Ikke en pligt.

Øget trivsel er et mål
For mig at se er det vigtigt at få en grundig vurdering af, hvilke krav hjemmearbejde stiller til ledelse og dialogen mellem ledere og medarbejdere.  

Øget hjemmearbejde fordrer fokus på den løbende forventningsafstemning og understøttelse af det sociale og faglige fællesskab, så man undgår, at nogle føler sig ensomme, men også har et fælles fokus på løsning af arbejdsopgaverne.

Det er også vigtigt, at hjemmearbejde ikke mødes med en forventning om, at man er til rådighed 24/7, så man aldrig får lov at lægge arbejdet fra sig, da fleksibiliteten så bliver et tveægget sværd, der ikke fremmer trivslen.

Og netop øget trivsel må være et vigtigt mål, hvis og når hjemmearbejde skal udfoldes i større målestok, end vi var vant til før corona.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Edith Jakobsen

Arbejdslivspolitisk chef, Djøf
cand.scient.pol. ved Aarhus Universitet

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024