Kronik

Ekspert: Rusland er udelukket, men Putin har alligevel været i kamp under OL

Desinformation er en del af Ruslands hybride krigsførelse. Sagen om OL-bokseren Imane Khelif er langt fra et enkeltstående eksempel på russisk propaganda, der under legene skal forsøge at svække tilliden til demokratiet, skriver Katrine Krogh Pedersen.

Et forskningsstudie, der har undersøgt russisk propaganda i forhold til den igangværende krig mod Ukraine, konkluderer, at ITAR-TASS bruges strategisk af den russiske stat til international propaganda, skriver Katrine Krogh Pedersen.
Et forskningsstudie, der har undersøgt russisk propaganda i forhold til den igangværende krig mod Ukraine, konkluderer, at ITAR-TASS bruges strategisk af den russiske stat til international propaganda, skriver Katrine Krogh Pedersen.Foto: Ariana Cubillos/AP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Cybertruslen i Danmark er på sit højeste, og Ruslands propagandamaskine arbejder på højtryk.

Debatten om bokseren Imane Khelif er et alarmerende eksempel på, hvordan russiske desinformationskampagner lynhurtigt kan sprede sig og forvrænge nyhedsdækningen.

Det bør give anledning til en efterrationalisering: Hvor polariseringsparate er vi egentlig i den igangværende informationskrig?

Læs også

Flere danske medier har hen over weekenden viderebragt information fra et russisk statsejet medie som eneste kilde - med falske påstande om, at den algeriske bokser er en mand eller transgender.

Informationen, om at Imane Khelif har et X- og Y-kromosom og derfor konkluderes at være en mand, stammer udelukkende fra den russiske IBA-formand Umar Kremlev og det russisk-statsejede nyhedsbureau ITAR-TASS.

Kremlev udtalte i marts 2023 til ITAR-TASS, at DNA-tests af de to boksere, den algeriske Imane Khelif og Lin Yu-ting fra Taiwan, beviser, "at de havde XY-kromosomer og derfor blev udelukket fra sportsbegivenhederne".

Dette bekræftede Kremlev 5. august 2024 på et pressemøde, hvor han understregede, at de tests, som Khelif og Yu-ting gennemgik, viser, "at de begge er mænd".

Medie del af propagandamaskine 

Men som flere internationale medier, blandt andet ABC NEWS, konkluderer, er påstandene, om at den algeriske bokser er en mand eller transgender, falske, og onlinedebatten er forstærket af russiske netværk.

Britiske såvel som danske nyhedsmedier, forfatteren J.K. Rowling og højreorienterede politikere som Donald Trump pustede til de falske påstande.

Det er ikke op til mig at vurdere, om man vil bruge det russiske nyhedsbureau og den russiske formand for IBA som kilde. Men det er værd at bemærke, at det under andre omstændigheder ikke vurderes som troværdigt.

Desinformation og propaganda er en del af Ruslands hybridkrigsførsel.

Katrine Krogh Pedersen
Ekstern underviser, Københavns Universitet

Et forskningsstudie, der har undersøgt russisk propaganda i forhold til den igangværende krig mod Ukraine, konkluderer, at ITAR-TASS bruges strategisk af den russiske stat til international propaganda, som en del af dens "hybridkrig", hvor ikke-militære midler anvendes til at opnå militære mål.

En af metoderne er at anvende citater fra russiske embedsmænd.

Om propaganda er intentionen i ITAR-TASS-citatet fra Umar Kremlev, det er af gode grunde ikke til at vide. Men ikke desto mindre er det lykkedes, at netop dette citat blev viderebragt.

Studiet konkluderer, at ITAR-TASS spiller en vigtig rolle i Ruslands strategiske brug af medier til at fremme landets politiske interesser gennem nyhedsforvrængning. Desinformation og propaganda er en del af Ruslands hybridkrigsførsel, hvor ikke-militære midler anvendes til at opnå politiske og militære mål.

Læs også

Formålet kan være at manipulere offentlighedens opfattelse, skabe splid og intern uro, såvel som at fremme pro-russiske narrativer og svække modstandernes sammenhængskraft og beslutningsevne.

Men det kan være svært at få øje på, når kamppladsen er populærkultur eller sport. 

Som Timothy Caulfield, der forsker i misinformation, beskriver, er årsagen til, at det russiske medies interview med IBA-formanden spredte sig så eksplosivt: "It has taken root within an echo chamber that feels very strongly about this. And it's going to become one of those situations where facts don't matter anymore".

AI misbruges til propaganda

Khelif er ikke det eneste eksempel på disinformation, som er målrettet OL i Paris 2024.

I artiklen 'Russian disinformation slams Paris and amplifies Khelif debate to undermine the Olympics' nævner journalisten David Klepper eksempelvis en viral video, der bruger AI til at fremstille Paris som en beskidt og farlig by, med en skuespiller, der ligner præsident Emmanuel Macron, som et eksempel på denne trussel.

Ved at sprede falske nyheder og konspirationsteorier kan Rusland forsøge at svække tilliden til demokratiske processer.

Katrine Krogh Pedersen
Ekstern underviser, Københavns Universitet

Derudover cirkulerer en falsk advarsel om Paris' metro – en video, der fejlagtigt hævder, at CIA og det amerikanske udenrigsministerium har advaret amerikanere mod at bruge Paris' metro.

Generelt har russiske statsmedier ifølge Klepper fokuseret på falske og vildledende historier om kriminalitet, immigration, affald og forurening i Paris under OL.

2024 er blevet kaldt "Demokratiets Super Bowl", og over halvdelen af verdens befolkning skal til valgurnerne.

Den aktuelle betydning af valgene og krigen i Ukraine er vigtig at have for øje, fordi Ruslands interesse i at påvirke dem er høj.

Læs også

Ved at sprede falske nyheder og konspirationsteorier kan Rusland forsøge at svække tilliden til demokratiske processer, skabe splid blandt vælgerne og styrke polariseringen i de pågældende lande.

Ved at udnytte kontroverser, som debatten om Imane Khelif, samt fremstille værtsbyen Paris i et negativt lys under OL kan Rusland målrettet forstærke spændinger og mistillid.

Ved at manipulere nyhedsstrømme og skabe forvirring kan Rusland forsøge at underminere støtte til Ukraine.

Katrine Krogh Pedersen
Ekstern underviser, Københavns Universitet

Desuden er den igangværende krig mod Ukraine en afgørende faktor, da Rusland bruger desinformation som et redskab til at påvirke internationale holdninger og handlinger i forhold til konflikten.

Ved at manipulere nyhedsstrømme og skabe forvirring kan Rusland forsøge at underminere støtte til Ukraine og svække vestlige landes sammenhold og beslutningsevne.

Cybertruslen mod Danmark er af Center for Cybersikkerhed vurderet til at være "meget høj".

Det er derfor særligt vigtigt at være opmærksom på den skjulte, men effektive påvirkning og modstandsdygtig over for desinformationskampagner.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katrine Krogh Pedersen

Ekstern underviser, Københavns Universitet

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024