EU foreslår nye cyberregler for digitale produkter: “Det er et wake-up-call”
EU-Kommissionen fremlægger for første gang obligatoriske cybersikkerhedskrav for en bred vifte af digitale produkter. International erhvervsorganisation advarer mod "omfattende bureaukrati".
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørComputerspil, smartphones, computere, legetøj og kaffemaskiner er blandt de produkter, der kan blive omfattet af nye EU-regler for cybersikkerhed.
For første gang foreslår EU-Kommissionen at indføre obligatoriske cybersikkerhedskrav for digitale produkter, der blandt andet vil skulle igennem godkendelsesprocesser, før de kan sælges og bruges på EU-markedet.
“Det, vi præsenterer i dag, er et wake-up-call,” sagde Margarítis Schinás, næstformand med ansvar for fremme af vores europæiske levevis, på et pressemøde torsdag.