Efterspørgslen på kød og mælk kommer ikke altid kun af sig selv

Reklamer og tilbud virker og skaber efterspørgsel på varer som kød og mælk. Alligevel påstår landbrugslobbyen, at de kun producerer ubæredygtigt, fordi forbrugerne efterspørger det, skriver Alexander Holm.

Man glemmer helt, at reklamerne er lavet med henblik på at fremme salget af fødevarer, der lægger et hårdt pres på både klima og miljø, lavet på industrielle anlæg, hvor svin på 110 kilo får 0,65 kvadratmeter at ”leve” på, og hvor søer spændes fast flere uger i streg, skriver Alexander Holm. Arkivfoto. — Man glemmer helt, at reklamerne er lavet med henblik på at fremme salget af fødevarer, der lægger et hårdt pres på både klima og miljø, lavet på industrielle anlæg, hvor svin på 110 kilo får 0,65 kvadratmeter at ”leve” på, og hvor søer spændes fast flere uger i streg, skriver Alexander Holm. Arkivfoto.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Alexander Holm

Biolog med speciale i naturbeskyttelse, radiovært, debattør og foredragsholder

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Vi producerer bare det, der bliver efterspurgt."

Det skal man igen og igen høre, hver gang landbrugslobbyen med flere kommer med undskyldninger for, at dansk landbrug primært producerer animalske produkter på fabrikker i stedet for at lave bæredygtige fødevarer.

Der er dog ingen, der stiller spørgsmålet: Hvorfor efterspørger folk netop de produkter? Kunne det være, fordi landbruget og landbrugslobbyen laver kampagner og reklamer, der skal øge efterspørgslen?

Jeg kan ikke gå i biografen uden at se reklamer fra Arla, hvor de nærmest får det til at lyde som om man løser klimakrisen med et glas af deres mælk – om end der er tale om et ubæredygtigt og arealkrævende produkt.

Hvis ikke reklamen har til formål at sikre en fremtidig efterspørgsel på mælk, hvad er den der så for?
Alexander Holm
Biolog, debattør og radiovært

Desuden et produkt der kommer fra køer, som bliver så hurtigt opslidt, at de ikke lever længere end 5 år, om end de ville blive op til 20 år gamle, hvis ikke de var avlet fuldstændigt i smadder.

Jeg er ofte stødt på Arla-lastbiler i byen, hvor der står: "Vi samarbejder om at finde løsninger, der tager hensyn til Jordens ressourcer." Men jeg kan ikke lade være med at lure på, hvilke ressourcer de snakker om?

Er det de hundredetusindevis tons regnskovssoja, der hvert år fodres til de danske malkekvæg? Og i så fald: Hvordan er det bæredygtigt at fælde regnskov for at lave mælk?

Jeg kan ikke cykle igennem Vester Farismagsgade ved Københavns Hovedbanegård uden at se evighedsreklamen, hvor der i gigantiske bogstaver står "1/2 liter mælk hver dag – hele livet". Hvis ikke den har til formål at sikre en fremtidig efterspørgsel på mælk, hvad er den der så for?

Jeg møder reklamer fra Danish Crown, der på uskyldig vis smækker deres logo på en hyggelig scene af en familie, der mødes over et måltid, der som oftest indeholder noget af det svinekød, Danish Crown sælger.

Læs også

Biolog: Grøn trepart blev en fuser og udløser endnu en gaveregn til landbruget

Debat

Man bliver præsenteret for hygge og idyl og glemmer helt, at det er en reklame lavet med henblik på at fremme salget af fødevarer, der lægger et hårdt pres på både klima og miljø, lavet på industrielle anlæg, hvor svin på 110 kilo får 0,65 kvadratmeter at "leve" på, og hvor søer spændes fast flere uger i streg.

Det offentlige skyder fire gange så meget efter reklamer, der skal fremme salget af fødevarer lavet af eller med dyr, end de kaster efter reklamer, der skal fremme salget af de bæredygtige alternativer.

Der er intet underligt i, at denne forskelsbehandling afføder en forskel i efterspørgsel.

Reklamer virker. Det er derfor man bruger dem.
Alexander Holm
Biolog, debattør og radiovært

Det underlige er derimod, at det bliver påstået, at man vil fremme én slags varer, mens man gør en aktiv indsats for at øge efterspørgslen på en anden.

Reklamer virker. Det er derfor, man bruger dem. Det er derfor, Arla pøser penge i dem. Det er derfor, Danish Crown vil have, vi skal se dem.

Det er derfor, Landbrug & Fødevarer har deres kampagner trillende hen over skærmene i tide og utide (på alt fra færgen til Folkemødet, til når der spilles EM), hvor de prøver at bilde os ind, at de dyrker fremtidens klimaløsninger, om end de primært overproducerer dyr på trange betonværker, hvor de fodres med regnskov, og hvorfra deres afføring spredes ud over Danmark i så stort omfang, at det koster os et hav.

Hvad er det grønne i det?

Der er intet hold i det, når landbruget påstår, at de bare laver det, der bliver efterspurgt, som om efterspørgslen dukker op ud af ingenting.

De reklamer afføder en efterspørgsel. Det problem, som landbruget påstår at leve under, er de selv med til at skabe.
Alexander Holm
Biolog, debattør og radiovært

Efter forekomsten af reklamer at dømme, bliver der kastet mange penge efter at lave dem. De reklamer afføder en efterspørgsel. Det problem, som landbruget påstår at leve under, er de selv med til at skabe.

Det hjælper ikke på sagerne, at supermarkederne udbyder flæskesteg, kylling og alt det, vi skal spise mindre af, til tilbudspriser for at lokke kunder til.

Tilbud virker. Ligesom reklamer. Hvad med at supermarkederne tager ansvar? Det er ikke så svært, hvad der skal gøres.

Hvis landbrugslobbyen mener, at de vil være grønne, kan de eventuelt starte med at gøre det arbejde, de nu gør, for at sælge klima- og miljøskadelige produkter, men med fokus på de produkter, der rent faktisk er mere bæredygtige.

Det andet er tomme ord og en jagt på kortsigtet profit til deres medlemmer på samfundets bekostning; desværre to ting, som det industrielle landbrugs lobby er blevet synonym med.

Måske tiden var inde til, at de skulle tænke på andre end dem selv.

Læs også