Forsvarets indkøbsenhed finder fungerende it-chef
Claus Pertou Brixensen bliver fungerende chef for Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelses (FMI) Koncern IT, indtil der er fundet en afløser for Kristian Vengsgaard.
Mathilde Brieghel
RedaktionsassistentDet bliver vicedirektøren, der i første omgang afløser Kristian Vengsgaard som chef for Koncern IT for Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).
Claus Pertou Brixensen oplyser selv på LinkedIn, at han fra 1. december er tiltrådt som fungerende chef. Han har de sidste 11 måneder været vicedirektør i it-enheden og har tidligere været vicedirektør og stabschef for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
Brixensen er uddannet oberst og har flere tillægsuddannelser i ledelse med i bagagen. Han afløser Kristian Vengsgaard, der 1. december tiltrådte som administrerende direktør i det kommunale it-fællesskab Kombit.