IDA: Hvis vi vil bevare vores kultur og sprog, skal vi udvikle danske sprogmodeller

Sverige, Norge og Finland er allerede i gang med at udvikle deres egne sprogmodeller. Danmark bør følge trop for at bevare sin kulturelle og sproglige identitet, skriver Laura Klitgaard.

De amerikanske sprogmodeller tager udgangspunkt i helt andre samfundsværdier på områder som for eksempel velfærd, sociale ydelser, sundhedssystemet og våbenlovgivning, skriver Laura Klitgaard. — De amerikanske sprogmodeller tager udgangspunkt i helt andre samfundsværdier på områder som for eksempel velfærd, sociale ydelser, sundhedssystemet og våbenlovgivning, skriver Laura Klitgaard.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Laura Klitgaard

Formand, Ingeniørforeningen - IDA, bygherrerådgiver, Cowi

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark har brug for danske sprogmodeller.

Faktisk i flertal, for det er, efter vores bedste overbevisning, de små, præcist tilrettede modeller, der vil være de mest anvendelige, sikre og energimæssigt mest forsvarlige.

Træning, brug og prompts til ChatGPT koster som bekendt ufattelig mange energiressourcer.

For at udvikle og træne de små, specialiserede sprogmodeller har vi brug for en stærk dansk grundmodel, der har sit udgangspunkt i dansk tekst, tale og kultur, og som på samme tid tager højde for ophavsret, samt har det mindst mulige energiforbrug og et sikkert og gennemskueligt datagrundlag.

I vores nabolande er man allerede i fuld gang. Ræsonnementet i Sverige, Norge og Finland er, at små lande er nødt til at investere i nationale AI-løsninger for at fastholde deres kulturelle og sproglige identitet og værdier i en digital tidsalder.

Et spørgsmål om suverænitet

Men det handler i mindst lige så høj grad om suverænitet. Om at mindske afhængigheden af amerikanske techgiganter og tage ansvar for den digitale infrastruktur, der binder os sammen – og om at undgå indbygget misinformation i form af kulturel bias og formodninger.

En dansk sprogmodel kan bygges, så den ikke er "forurenet" af tvivlsomt eller fejlagtigt indhold.
Laura Klitgaard
Formand, Ingeniørforeningen - IDA

De amerikanske sprogmodeller tager udgangspunkt i helt andre samfundsværdier på områder som for eksempel velfærd, sociale ydelser, sundhedssystemet og våbenlovgivning.

Derfor skal der lyde en stor tak til Alexandra Instituttet, IBM Danmark og Dansk Erhverv, som i samarbejde med Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet vil skabe grundlaget for flere danske sprogmodeller bygget på ansvarlig AI.

Udgangspunktet er Danish Foundation Models' basismodel Munin. De nye modeller skal være fælles og gratis, og de skal bygges på en række ufravigelige principper som transparens, open source og databeskyttelse.

Projektet har et kæmpe potentiale for at styrke danske kompetencer, viden og erfaringer med AI og sprogmodeller både for private virksomheder og offentlige myndigheder.

Vi skal være helt fremme i skoene, når det kommer til at forstå, hvordan AI virker, hvad det kan bruges til, hvad vi kan videreudvikle det til, og hvordan teknologien kan hjælpe os med at løse nogle af de store samfundsproblemer lige fra klimakrise til overforbrug og trængsel på vejene.

Læs også

Organisationer: Techgiganterne er blevet så store, at de føler sig hævet over loven

Debat

På tværs af den offentlige sektor vil en styret og kontrolleret AI-model give store fordele i form af bedre vidensgrundlag og hurtigere sagsbehandling.

Igen er de afgørende kodeord gennemsigtighed og åbenhed om de data, der ligger til grund for modellen, så der ikke hersker tvivl om, hvilke data og informationer modellen egentlig er bygget på.

En dansk sprogmodel kan bygges, så den ikke er "forurenet" af tvivlsomt eller fejlagtigt indhold. Det er afgørende for en retsstat og en forudsætning for at kunne bruge sprogmodeller i undervisning, i sagsbehandling, i sundhedssektoren og indenfor retssystemet.

Beskyttelse af data

En anden fordel ved at have fuld kontrol med datakilderne er spørgsmålet om ophavsret for de journalister, forfattere, medier og kunstnere, der ufrivilligt har bidraget til træningen af ChatGPT.

Udviklingen af sprogmodeller må ikke blive et slaraffenland for techgiganternes umættelige sult på flere persondata.
Laura Klitgaard
Formand, Ingeniørforeningen - IDA

Ved at indgå aftaler med ophavsrettighedshaverne – eller selv at have ophavsretten til træningsdata – undgår man juridiske slagsmål, som dem der i øjeblikket er ved at gøre det amerikanske retssystem glohedt.

I USA har New York Times og andre lagt sag an mod OpenAI, som står bag ChatGPT, og herhjemme har rettighedsorganisationen DPCMO, som dækker størstedelen af de danske medieselskaber, truet med sagsanlæg mod Google og OpenAI, hvis ikke de kommer til forhandlingsbordet og betaler for brugen af danske mediers indhold.

Mange data er allerede høstet uden borgernes vidende til at udvikle ChatGPT, Gemini og alle de andre nye AI-modeller.

Skrækeksemplet lige nu er Meta, der er langt fremme med planerne om at anvende de europæiske brugeres opslag på de sociale medier Facebook og Instagram til at træne selskabets AI-modeller. Heldigvis har det irske datatilsyn foreløbig blokeret denne datahøst til stor skuffelse for Meta, der kalder det "et tilbageskridt for europæisk innovation".

Men virkeligheden er snarere, at vi skal være glade for den europæiske dataregulering og AI Act, som er den første omfattende AI-lovgivning i verden.

Med den i baglommen kan vi sikre en udvikling af AI, som sætter en stopper for de mest skadelige eller risikofyldte produkter, og som tager beskyttelsen af data alvorligt.

Udviklingen af sprogmodeller må ikke blive et slaraffenland for techgiganternes umættelige sult på flere persondata.

Politik har aldrig været vigtigere