I Facebook og Apples fodspor: Google opretter fem solcelleparker i Danmark
BÆREDYGTIGHED: Som led i en større international strategi har Google investeret i fem nye solcelleparker i Danmark. Google kalder det en måde at tage ansvar for klimaet og sit eget energiforbrug.
![Morsø, Gimming, Norddjurs, Rødby Fjord og Næstved får alle en solcellepark.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/186342/59028.jpg)
![Jacob Pedersen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5241-jacob-pedersen-2-48.jpg)
Jacob Pedersen
FreelancejournalistFem danske byer bliver hjemsted for fem nye solcelleparker, som den amerikanske it-gigant Google har investeret i.
Det skriver selskabet i en pressemeddelelse fredag.
Solcelleparkerne kommer til at ligge i Morsø, Gimming, Norddjurs, Rødby Fjord og Næstved og får en samlet kapacitet på 160 MW, svarende til 32.000 hjem med soltag. Ifølge Google mere end matcher det energiforbruget i Googles kommende datacenter i Fredericia, der beløber sig til 4,5 milliarder kroner og efter planen skal være i drift mod slutningen af næste år.