Iværksætter: Skal kunstig intelligens skrives ind i grundloven?

Af Jonathan Løw
Iværksætter

I de seneste 15-20 år har der været løbende debat omkring, hvorvidt nye områder som for eksempel miljøet og naturens rettigheder burde indgå i grundloven. Indtil videre har det ikke ført til nogle lovændringer, men måske endnu et aspekt burde indgå i en eventuel kommende ændring af grundloven: Menneskerettighederne i forhold til kunstig intelligens (AI).

Jeg er stifter af en virksomhed, der bruger kunstig intelligens til at optimere digital kommunikation. JumpStory beskæftiger sig med at hjælpe små og store organisationer med at skrive deres digitale indhold på en måde, hvor tekstforfattere og kunstig intelligens arbejder tæt sammen for at gøre indholdet så godt som muligt.

Det har indtil videre skabt 10 nye arbejdspladser i vores egen organisation og knapt 100 freelance-stillinger. Det har ikke kostet nogle jobs, men sådan er det naturligvis ikke altid med kunstig intelligens.

Det er altafgørende, at vi som samfund forholder os til det faktum, at det næppe vil være alle nye AI-virksomheder, der tager etisk stilling til deres rolle i verden

Jonathan Løw
Iværksætter

AI og samfundet
Nu skal dette indlæg heller ikke så meget handle omkring fremtidens arbejdsmarked, som det skal handle om, hvordan vi egentlig skal forholde os til kunstig intelligens som mennesker og samfund?

Hvor andre teknologier som 3D-print, selvkørende biler og Virtual Reality naturligvis også vil komme til at have en betydelig påvirkning på verden, så rummer AI potentialet til at række langt videre på godt og ondt. Et faktum der gør, at vi ikke kun skal diskutere kunstig intelligens som teknologi, men også som etisk spørgsmål.

De mange muligheder i AI kommer nemlig også til potentielt at udfordre grænserne for, hvad det vil sige at være menneske

Jonathan Løw
Iværksætter

De mange muligheder i AI kommer nemlig også til potentielt at udfordre grænserne for, hvad det vil sige at være menneske, og det rummer potentialer og problemstillinger, som bør rejses i alt lige fra Etisk Råd til 'Christiansborg'.

Piraterne skal tage ansvar
I mine øjne vil de kommende år og årtier rumme to sideløbende udviklinger og dermed også former for ansvar i forhold til kunstig intelligens.

Den ene er spørgsmålet omkring, hvad erhvervslivet selv kommer til at påtage sig af ansvar. Vi har allerede set, hvorledes giganter som Facebook og Uber udfordrer både lovgivningsmæssige, etiske og moralske grænser, og det skal blandt andet ses i lyset af, at hele IT-verdenen, siden dens voldsomme vækst fra 1990’erne og frem, har sejlet med piraternes flag.

Da jeg startede min første IT-virksomhed tilbage i 1999, kan jeg tydeligt huske, at selvopfattelsen var ’piratagtig’. Vi var den nye flåde af pirater, som sejlede frem imod de gamle og tunge flåder, som havde ligget stille alt for længe. Facebook-stifter Mark Zuckerberg har udtrykt det meget rammende: ”Move fast and break things.”

I mine øjne er IT-anarkisterne imidlertid siden blevet så store og magtfulde, at de ikke længere med nogen rimelighed kan fastholde denne ubekymrede og disruptive tilgang. IT-verden er i høj grad blevet en del af flåden, og dermed følger et kæmpe ansvar – i hvert fald i teorien.

Et tveægget sværd
Jeg skriver 'i teorien', for kigger man på dele af Silicon Valley eller Shenzen i Kina, så holder de stadigvæk fast i deres selvopfattelse som disrupters eller pirater, og derfor er vi nødt til meget klart at adressere det andet af de to spor og ansvar, jeg nævnte: Demokratierne og staternes reaktion på kunstig intelligens.

Kunstig intelligens har som teknologi gigantiske muligheder, men det er både for at gøre gavn og skade, ligesom det eksempelvis var tilfældet, da Niels Bohr kortlagde brintatomet tilbage i 1920’erne.

Der er dels hele diskussionen omkring arbejdsmarkedet og folks levebrød, men der er også diskussionerne omkring, hvorvidt kunstig intelligens kommer til at få ’sit eget liv’ – muligvis på bekostning af menneskelig trivsel og i sidste ende eksistens.

Fordi vi netop nu befinder os i en tid, hvor kunstig intelligens for alvor begynder at kunne implementeres på måder, hvor det skaber værdi for brugerne – uanset om vi så taler Uber, Netflix eller andre - så må vi naturligt tage den næste debat: Hvordan skal vi forholde os etisk og menneskeligt til de nye muligheder?

Rettigheder kræver debat
Det helt afgørende må være at sikre nogle grundlæggende rettigheder for os mennesker i dette møde med kunstig intelligens. Om det så er debatter, der skal startes af Etisk Råd, Folketinget, juraprofessorer, filosoffer, antropologer eller en kombination heraf, det skal jeg ikke gøre mig til dommer over, men nu forsøger jeg som en ”insider”, der arbejder med teknologien til daglig, at opfordre til denne debat til en start.

Jeg mener, det er altafgørende, at vi som samfund forholder os til det faktum, at det næppe vil være alle nye AI-virksomheder, der tager etisk stilling til deres rolle i verden, og at vi derfor er nødt til dels at lovgive på området og dels måske endda forholde os til, om kunstig intelligens i relation til menneskets rettigheder og frihed er så væsentligt et område, at det bør indskrives i en eventuelt revideret udgave af grundloven.

Jeg tillader mig i første omgang at være ham, der kaster debatbolden op - uden forhåbentlig at skulle være den eneste, der også griber den og får sat dette vigtige emne højt på agendaen.