Jurister: Forhastet brug af ansigtsgenkendelse gavner hverken politiet eller trygheden

Mediebilledet er fyldt med historier om organiserede kriminelle, der hyrer unge svenskere på nettet til at begå kriminalitet i Danmark. Det lægger selvfølgelig beslag på en del ressourcer i en tid, hvor politiet har nok at se til og generelt er pressede på ressourcer og mandskab. Man forstår godt, hvis politiet har hænderne fulde.

Derfor er det som sådan heller ikke overraskende, at rigspolitichef Thorkild Fogde har bedt om, at politiet får lov til at bruge ansigtsgenkendelsesteknologi. For teknologien er en gamechanger. Der er ingen tvivl om, at den har et enormt potentiale, og at den (hvis den anvendes korrekt) vil kunne spare mange ressourcer hos politiet.

Det giver god mening at interessere sig for, hvordan vi sikrer, at teknologien anvendes effektivt og præcist. Det giver især god mening, når man ser på de seneste års udfordringer med implementering af tekniske løsninger hos politiet

Casper Vistrup og Christian Lundgaard

Men netop fordi teknologien er en gamechanger, skal vi også gå ind i det her med åbne øjne. Der skal være styr på rammerne og de ideologiske hegnspæle – det er faktisk ikke kun vores anbefaling.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) fastslog selv fra talerstolen i Folketinget i april i år, at ansigtsgenkendelsesteknologi kun skal anvendes, hvis fordelene entydigt og klart ville overstige ulemperne. Og han fastslog også, "at vi her i Folketinget er nødt til at have grundige og relevante juridiske, praktiske og også principielle overvejelser, inden man gør det".

Implementeringen er afgørende

De principielle overvejelser synes allerede overstået. Der tegner i hvert fald til at være bredt flertal i Folketinget for, at politiet skal bruge teknologien. Og i forhold til de juridiske rammer, så forudser vi heller ikke, at dét bliver en større kampplads – også med tanke på, at politiet allerede bruger teknologien i dag. Tilbage står derfor de praktiske overvejelser.

De praktiske overvejelser er tit og ofte den der kedelige del, som ikke får den samme opmærksomhed i dansk politik. Men implementering – og her mener vi god implementering – er tit og ofte det mest afgørende for at opnå det, man gerne vil fra politisk hold. Og det er tit og ofte den største opgave hos myndighederne.