Teamleder til krydsfeltet mellem sundhed, digitalisering og politik

Vil du bruge dit ledertalent på at udvikle det digitale sundhedsvæsen og bidrage til, at nye teknologier kan hjælpe de sundhedsprofessionelle med at frigive tid til omsorg, behandling og pleje? Kan du sørge for, at de gode idéer gribes, tryktestes og processes effektivt og med den rette timing? Er du god til at tænke strategisk i et politisk landskab, og holder du af at skabe overblik og struktur over et komplekst arbejdsområde? Så kom, og bliv teamleder for Team Strategisk Digitalisering og Innovation i Danske Regioners Center for Sundhedsinnovation.


Din nye arbejdsplads

Som teamleder for Team Strategisk Digitalisering og Innovation er du sammen med resten af centeret med til at varetage regionernes interesser inden for områder som innovation, teknologi, digitalisering og life science. Vi har et tæt samarbejde med regionerne, samt andre fællesoffentlige samarbejdspartnere og større interesseorganisationer. 

Dine arbejdsopgaver

Fællesnævneren for teamet er: Politisk interessevaretagelse for at kunne udnytte potentialerne i digitalisering og nye teknologier. Vores pejlemærke er at skabe et robust og fremtidssikret sundhedsvæsen til glæde for både borgere og sundhedsfaglige medarbejdere. 

Du bliver faglig leder af teamet, og sammen skal du og teamet: 

  • udarbejde politiske udspil, skabe alliancer samt planlægge og afholde arrangementer, der sætter dagsordenen

  • sekretariatsbetjene bestyrelser, styregrupper og arbejdsgrupper i samarbejde med kolleger 

  • deltage som repræsentant for Danske Regioner i forskellige beslutningsfora

  • udarbejde beslutningsoplæg til politikere, koncerndirektører og styregrupper

  • bidrage til forhandlingsforløb som fx økonomiaftaler, fællesoffentlige strategier og overenskomster.

Om dig

Du har lyst til at have et fagligt ledelsesansvar for dygtige medarbejdere, og du prioriterer ledelsesopgaven højt. Du trives med at sikre god betjening af toppolitikere, og måske har du erfaring fra ministerier, store interesseorganisationer eller en anden politisk styret organisation med stor kompleksitet.

Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring med ledelse og med sundheds- eller digitaliseringsområdet, men vigtigst er det, at du er motiveret for at arbejde med sundhedspolitiske dagsordner i krydsfeltet mellem innovation, teknologi og digitalisering.

Du har generalistkompetencer, politisk tæft og en flydende pen. Du har evnen til at bevæge dig på både det politiske, strategiske og projektnære niveau. Du har en relevant akademisk uddannelse som fx cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller lignende og har gerne erfaring fra lignende job. 

Derudover forventer vi, at du: 

  • er god til at holde overblik over komplekst indhold og processer 

  • har nemt ved at skabe gode relationer og holder af at vedligeholde og styrke dine samarbejdsrelationer

  • kommer med en god energi og gode idéer

  • bliver motiveret af at omsætte de gode idéer til politiske initiativer

  • går op i at være dygtig skriftligt og har en analytisk tilgang

  • besidder en præference for at planlægge langsigtet, men også kan sadle om hurtigt og finde nye løsninger 

  • kan lide at tage ansvar ved at eksekvere ud fra et givet politisk mandat.

Vi tilbyder

Siger du ja til at arbejde hos os, får du mulighed for at udvikle og skærpe dit ledelsestalent i en organisation, hvor vi prioriterer mulighed for faglig sparring med lederkolleger og chefer. Du bliver en del af vores teamleder-netværk, som samles jævnligt over en frokost. Vores teamledere bliver uddannet på en skræddersyet teamlederuddannelse, og vi vægter at vores medarbejdere trives mentalt, socialt og fysisk. For nylig har vi indført 5 minutters fællestræning for at få frisk ilt til krop og hjerne og tid til et fælles grin.

Du træder ind i en organisation med høj faglighed og salighed, og du får en hverdag med helt aktuelle politiske dagsordener, hvor du kan påvirke udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. 

Vi har gode fysiske rammer, og du kommer til at indgå i et dynamisk center med 16 åbne, ambitiøse og allianceskabende kolleger. Her trækker vi på hinandens kompetencer og vægter både fagligt og socialt samvær højt.

Når vi spørger medarbejderne, hvorfor Danske Regioner er en god arbejdsplads, fremhæver de især udfordrende og meningsfulde opgaver, stort ansvar, fleksible arbejdsforhold, aktiv personaleforening og et godt kollegialt sammenhold, der er præget af uhøjtidelighed, engagement og et højt fagligt niveau. Læs mere om Danske Regioner som arbejdsplads her.

Sådan søger du

Stillingen søges via knappen “Søg dette job” her på siden. Send din ansøgning senest 4. september 2024 – vi glæder os til at høre fra dig. 

Vi holder første runde af samtaler 9. og 11. september. Anden samtaler foregår 12. og 13. september. Vi bruger skriftlig test og personlighedstest mellem første og anden samtale. Vi forventer ansættelse pr. 1. november 2024.

Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte centerchef Lilse Svanholm på 2022 1925 eller [email protected].

I Danske Regioner ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle uanset køn, alder, religion og etnisk oprindelse til at søge.


Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024