Ny EU-plan for kunstig intelligens får ros af regeringen og erhvervslivet
TECH: Kina og USA er foran Europa på kunstig intelligens, men det skal en ny EU-handlingsplan lave om på. Danmark spiller gerne med, særligt på dataetik, siger ministre, mens også erhvervslivet roser planen.
Anders Redder
JournalistSelvom en milliard euro om året fra 2021-2027 er mange penge, kan ambitionerne kun indfries, hvis der kommer flere private investeringer.
Janus Sandsgaard, digitaliseringschef, Dansk Erhverv
Der skal investeres flere penge i kunstig intelligens, hvert enkelt medlemsland skal have en AI-strategi, og EU skal have et nyt, fælles datarum.
Det er blandt overskrifterne i EU-Kommissionens handlingsplan for kunstig intelligens (AI), som blev offentliggjort i slutningen af sidste uge.
EU halser efter USA og Kina, hvad angår AI, mener Kommissionen, som foreslår at investere 1 milliard euro i kunstig teknologi hvert år fra 2021-2027.
Her er de otte punkter i EU's handlingsplan for kunstig intelligens:
- Strategisk handling og koordination.
- Maksimering af investeringer gennem partnerskaber.
- Fra laboratoriet til markedet: (i) opbygning af ekspertise inden for forskning, (ii) etablering af testcentre for verdensreferencer og (iii) fremskyndelse af AI-optagelse gennem Digital Innovation Hubs (DIH).
- Talent, kompetence og livslang læring.
- Data: En hjørnesten for kunstig intelligens – oprettelse af et fælleseuropæisk datarum.
- Etik ved design og lovgivningsmæssige rammer.
- Kunstig intelligens i den offentlige sektor.
- Internationalt samarbejde.
Læs en uddybende beskrivelse af alle otte punkter her.