Overblik: Så ofte anbefaler Digitaliseringsstyrelsen automatisering

Siden sommeren 2018 har et specialiseret team i Digitaliseringsstyrelsen givet høringssvar på hele 208 lovforslag, for at afgøre, om de lever op til, eller kunne leve bedre op til principperne i aftalen om digitaliseringsklar lovgivning fra januar 2018.

Det viser opgørelser i to folketingssvar til Eva Flyvholm (EL) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF). 

Opgørelserne viser, at Digitaliseringsstyrelsen i 28 tilfælde ud af de 208 lovforslag har anbefalet, at det lovgivende ministeriet overvejer, hvorvidt loven kunne understøtte en helt eller delvist automatisk sagsbehandling.

Sekretariat har for travlt
Hos den juridiske tænketank Justitia giver den nye optælling anledning til rynkede bryn. Ifølge Vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson viser opgørelserne, at sekretariatet hos Digitaliseringsstyrelsen har alt for meget at se til. Sekretariatet skal blandt andet skal vurdere, om en lovgivning kan gøres mere egnet til automatisering:

En digitalisering og automatisering indebærer, i et eller andet omfang, at borgeren er efterladt mere til sig selv og selv skal varetage deres interesser og retssikkerhed.

Brigitte Arendt Eiriksson
Vicedirektør, Justitia

"De er seks eller syv årsværk, så vidt jeg husker. Og de har haft rigtigt mange lovforslag til gennemgang, så de er jo nødt til at screene efter de ting, de synes er de mest vigtige, for ikke at blive et forsinkende element," siger hun og fortsætter:

"Det lyder umiddelbart som et lille sekretariat i forhold til den rolle, de har. De har allerstørst indflydelse på lovforslagene, fordi de får dem, før alle andre får lov til at sige deres mening," siger hun.

Skal vurdere konsekvenser af lovgivning
Automatisk sagsbehandling betyder, at en given sags udfald i højere grad skal baseres på objektive kriterier, der kan vurderes af en computer, i stedet for eksempelvis socialfaglige skøn. Det betyder også, at det kræver øget opmærksomhed på borgernes retssikkerhed.

Derfor skal lovgivere og Digitaliseringsstyrelsen også vurdere de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af automatiseret lovgivning, står der i Digitaliseringsstyrelsens vejledning til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Birgitte Eiriksson frygter, at der hverken er tid eller fagkundskab nok til at lave de vurderinger:

"Jeg kan godt tvivle på, om de virkelig sidder og afvejer digitalisering og automatisering overfor borgernes retssikkerhedsmæssige hensyn - og hvilke kompetencer de har på det sidstnævnte," siger hun og fortsætter:

"Lovforslag kan jo være meget lange. Et eksempel er det lovforslag, der kom om aktiv beskæftigelsespolitik, som også indeholdt en lidt skjult digitalisering og automatisering på side 212 i lovforslaget. Det viser, hvor omfangsrige sådan nogle lovforslag er. Så det er en stor opgave, uden tvivl," siger hun.

Hos Digitaliseringsstyrelsen mener man dog, at ressourcerne slår til:

"Det er ikke en bekymring, jeg går rundt med. Helt grundlæggende er sekretariatet ikke et, der laver lovgivning, det gør ressortministerierne. Det er vores rolle at stille de kritiske spørgsmål, så fagministerierne bliver skarpere. For eksempel i relation til automatiseringsspørgsmål og retssikkerhedsspørgsmål," siger Mick Bundgaard Dige, fungerende kontorchef, Kontor for analyse og policy.

"Borgeren er efterladt mere til sig selv"
Den grundlæggende udfordring ved at automatisere sagsbehandlingen er, ifølge Birgitte Arent Eiriksson, at atypiske sager ikke nødvendigvis kan køre gennem et automatiseret sagsbehandlingssystem. I hendes øjne risikerer man, at øget automatisering bliver en ulempe for de borgere, der i forvejen har svært ved at varetage deres egne interesser, siger hun:

"En digitalisering og automatisering indebærer, i et eller andet omfang, at borgeren er efterladt mere til sig selv og selv skal varetage deres interesser og retssikkerhed. Og der overvurderer man typisk befolkningssammensætningen," forklarer hun og fortsætter:

"Der er en stor del af borgerne, der ikke er i stand til at varetage deres egen retssikkerhed. Det har de allerede problemer med i den manuelle verden, og det problem bliver kun større i den digitale verden," siger hun.

I sidste ende frygter hun, at den store sagsbunke kan fjerne fokus fra de dybere analyser af de retssikkerhedsmæssige aspekter af automatiseringen:

"Med den sammensætning og det antal medarbejdere, der er, har jeg vanskeligt ved at se, hvordan sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har de samme kompetencer til også at varetage de retssikkerhedsmæssige hensyn, som både aftalen og vejledningen til aftalen, siger, der skal laves. Der ville jeg ønske, at jeg kunne være mere overbevist om, at den afvejning også bliver foretaget i det virkelige liv."

Den udfordring løser Mick Bundgaard Dige fra Digitaliseringsstyrelsen ved at være velforberedt:

"Vi har nu haft 250 lovforslag, i høring i alt. Det er da en pæn volumen, det er jeg enig i. Men vores høringssvar er jo ikke det eneste redskab vi arbejder med. Vi har løbende dialoger med ressortministerierne om konkrete problematikker i lovforslagene, hvor vi tager mange problemstillingerne i opløbet."

Hvordan sikrer I, at der er plads til at komme i bunds med analyserne af for eksempel retssikkerhedsmæssige konsekvenser for borgerne, når i har en så relativt stor mængde forslag, I skal igennem?
"Vi har et ret velfungerende årshjul, som starter allerede når vi ser udkastet til årets lovprogram. Her går vi i dialog med ministerierne om, hvad vi skal være opmærksomme på. Så det, vi skal give høringssvar på, er sjældent en overraskelse. Jo mere, vi gør ud vores forberedelse på forhånd, jo mere tid har vi, når forslagene kommer ind til os," siger han,

Skal forenkle regler
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning blev født under daværende minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) i en politisk aftale med resten af folketingets partier.

Aftalen om digitaliseringsklar lovgivning pålægger alle ministerier at tænke de syv principper ind i det lovforberedende arbejde:

"Formålet er blandt andet at forenkle love og regler for derigennem at gøre dem nemmere at forvalte og forebygge, at der opstår nyt bureaukrati i den offentlige sektor."

"Lovgivningen skal være enkel og klar, så den er let at forstå for borgere og virksomheder og skal kunne understøttes digitalt," lød det dengang. Aftalen blev lavet mellem VLAK-regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF.