Regioner klar med nye it-mål

IT: Danske Regioner har nu lagt sig fast på en stribe pejlemærker for, hvad regionerne skal have nået inden for sundheds-it fra 2014 til 2017. Lægeforeningen er positiv.
Hos Danske Regioner mener man, staten er for langsom til at udvikle løsninger på it-området. Lad os overtage de statslige opgaver, foreslår Bent Hansen (S) regeringen.
Hos Danske Regioner mener man, staten er for langsom til at udvikle løsninger på it-området. Lad os overtage de statslige opgaver, foreslår Bent Hansen (S) regeringen.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Fakta

De fem pejlemærker

  • Præhospital patientjournal
  • Sundhedsjournal
  • Fælles principper for data på mobile enheder til borgere og sundhedsfaglige
  • Nationale udbredelse af telemedicinsk løsning til KOL-patienter
  • Klinisk logistik - oversigtstavler og app løsninger.

Der kommer muligvis flere pejlemærker i den endelige plan - dette er de vigtigste og mest omfattende.

Se en nærmere beskrivelse nederst i artiklen.

En landsdækkende ambulancejournal, der binder ambulancer og sygehusene sammen. En sundhedsjournal, der skaffer hurtig adgang til livsvigtige patientoplysninger på tværs af sundhedsvæsnet. Fælles standarder for udvikling af apps til patienter og personale.

Sådan lyder tre af fem centrale pejlemærker, Danske Regioner vil nå i perioden 2014 til 2017 inden for it i sundhedsvæsnet.

Formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S), understreger, at pejlemærkerne ikke er drømmescenarier, men helt nødvendige tiltag, der er forudsætninger for, at sundhedsvæsnet leverer stadig mere sundhed for pengene.

"De nye it-tiltag skal sikre, at personalet kan arbejde stadig mere effektivt. Hvis vi skal kunne bede vores personale fortsætte med at øge produktiviteten med to procent årligt, som har været regeringens krav hidtil, så skal pejlemærkerne gennemføres. Det er helt nødvendigt," siger Bent Hansen.

Dokumentation

Om de fem pejlemærker:

  • Præhospital patientjournal
  • Sundhedsjournal
  • Fælles principper for data på mobile enheder til borgere og sundhedsfaglige
  • Nationale udbredelse af telemedicinsk løsning til KOL-patienter
  • Klinisk logistik - oversigtstavler og app-løsninger.
  • Ad 1: Hurtig og sikker information mellem ambulancen og sygehuset. Alle Danmarks fem regioner implementerer de kommende år et nyt, elektronisk patientjournalsystem, der skal øge sikkerheden og kvaliteten i behandlingen af akutte patienter ved sikker informationsudveksling mellem ambulancen eller akutlægehelikopteren og det hospital, der modtager patienten. Det nye Præhospitale Patient Journal-system sikrer en ubrudt informationsstrøm med patientoplysninger, herunder vitale data om patientens tilstand, fra patienten får akut behov for hjælp, modtager behandling af ambulancepersonale og akutlæger, og til vedkommende er modtaget på sygehusafdeling eller akutmodtagelsen. Journalen sikrer med andre ord sammenhæng i patientforløb og øger patientsikkerheden i alle fem regioner

    Ad 2: Sundhedsjournalen er et supplement i de situationer, hvor det eksisterende elektroniske sundhedsfaglige dataflow ikke giver den fornødne kliniske information. Det vil typisk være i situationer, hvor sundhedspersonalet står over for en ukendt patient, som ikke i forvejen er registret i den lokale elektroniske patientjournal, eller en patient, som siden sidste kontakt har modtaget behandling hos andre sundhedsaktører (anden region, anden sektor m.m.)

    I perioden 2014 til 2016 udbygger regionerne den fælles sundhedsjournal, så også klinisk billedmateriale kan deles på tværs af regioner. Og der er forventning om, at journalen også kan bruges til at præsentere data fra patienternes egne registreringer fra telemedicinske løsninger.

    Ad 3: Mobile enheder er ved at blive en af de foretrukne metoder til at tilgå oplysninger digitalt. Vi bruger vores mobile enheder i dag privat til at tilgå alle mulige forskellige emner som fx mail, nyheder, musik og netbanken. Også sundhedspersoner anvender i stigende grad mobile enheder i løbet deres arbejdsdag.  
    Formålet med dette pejlemærke er dermed:
    1) at udarbejdet nogle fællesregionale principper for mobilitet og
    2) at give sundhedspersoner og borgere mobil adgang til hhv. udvalgte relevante klinisk data og patientinformation via mobile enheder og apps.

    Ad 4: TeleCare Nord er etableret som et tværsektorielt samarbejde mellem Region Nordjylland, de nordjyske kommuner og almen praksis. Der er tale om et forsknings- og pilotprojekt med telemedicin for KOL-patienter, som skaleres op i fuld regional implementering inden for ordinære driftsmæssige rammer.
    TeleCare Nord er et af fem indsatsområder i den nationale telemedicinske handlingsplan.
    Dette pejlemærke realiseres i perioden 2014-16 ved, at:

    1) alle regioner tager "Open Tele" (open source it-platform) i drift som fælles telemedicinsk platform
    2) der er lavet aftaler i alle regioner omkring en model for opgave- og ansvarsfordeling mellem region, kommuner og almen praksis, som specificerer, hvem der løser hvilke opgaver, hvordan sektorovergange håndteres, og hvilke instrukser der ligger til grund for arbejdet.
    3) de KOL-patienter, der i henhold til de opstillede inklusionskriterier kan have gavn af den telemedicinske løsning (lighed i sundhed), skal være igangsat med telemedicin inden for rammerne af ordinær drift.

    Ad 5: Klinisk logistik har relevans i forhold til mange af arbejdsgangene på et hospital - både på akutmodtagelser, operationsgange og sengeafsnit. Gevinsterne ved klinisk logistik er forbedrede, mere effektive og patientsikre arbejdsgange, hvor unødig spildtid og fejl reduceres. Klinisk logistik indkredses som det informationsflow, der understøtter rammerne for at gennemføre et fagligt og patientoplevet veltilrettelagt behandlingsforløb, der repræsenterer en hensigtsmæssig ressourceanvendelse. Centralt i dette informationsflow står de klinisk relevante data, sådan som de bl.a. registreres og behandles i regionernes elektroniske patientjournaler.

     


    Altinget logo
    København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
    Politik har aldrig været vigtigere
    AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
    Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
    Copyright © Altinget, 2024