Regionerne: Business cases er stadig den bedste løsning

Af Stephanie Lose (V)
Formand for Danske Regioners udvalg for sundhedsinnovation og erhvervsfremme

Vores velfærdssamfund er midt i en brydningstid. De økonomiske rammer presser både kommuner, regioner og stat – og vi har alle et ansvar for at bruge skatteborgernes kroner så fornuftigt som muligt.

Jeg har som politiker en bunden opgave, der består i, at jeg skal få så meget sundhed ud af borgernes penge som overhovedet muligt. Det handler blandt andet om at bruge medarbejderne rigtigt. At sørge for, at patienterne får præcis den behandling, de har brug for – hverken mere eller mindre. Og så handler det om at finde nye løsninger, der gør det bedre og billigere at drive sundhedsvæsenet.

Business cases kan ikke det hele
Jeg er enig med professor Kjeld Møller Pedersen i, at business cases ikke kan det hele. Vi mangler ofte de nødvendige data og må bygge på antagelser eller fremskrivninger, og derfor sker det også, at business cases bliver revideret – eller fremstår urealistiske, når et projekt er realiseret.

Mit spørgsmål til Kjeld Møller Pedersen er: Hvad skal vi gøre i stedet for?

Jeg ville som Kjeld Møller Pedersen ønske, at vi kunne basere al ny udvikling på evidens og data. Men pointen med nye projekter er jo ofte, at de er nye. Hvilket betyder, at der ikke ligger rapporter, statistik eller andet talmateriale, som kan stoppes ind i de økonomiske modeller og beregne, hvad effekten vil være.

Jeg vil ikke tilsidesætte enhver udvikling og sidde på hænderne, fordi vi i dag ikke har en beregningsmodel, der kan rumme det hele.

Stephanie Lose (V)
Formand for Danske Regioners udvalg for sundhedsinnovation og erhvervsfremme

Nye metoder 
I regionerne er vi – som alle andre i den offentlige sektor – optagede af at lave business cases, der holder. Ingen af os bryder os om de mange skrækeksempler, hvor en business case har forudsagt en besparelse, hvorefter det viser sig at påføre området en ekstra udgift. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden forbedrer vores arbejde med at lave business cases og for eksempel bliver endnu bedre til at inddrage viden om økonomien fra den eksisterende drift. Men det er også baggrunden for, at vi hele tiden overvejer nye metoder.

Her kigger vi i øjeblikket på de metoder, der er i gang på Oxford University. Oxford University har i projektet Reference Class Forecasting samlet 4000 forskellige projekter i en database og lagt ind, hvordan det gik med tidsplanen og økonomien. Ved at sammenligne med eksisterende projekter, der ligner det, man selv skal i gang med, vil det altså blive muligt at lave et mere præcist estimat over, hvor lang tid og mange penge ens eget projekt vil tage samt et større overblik over de omkostninger, som kan opstå fra det omkringliggende samfund. Det vil give en større sikkerhed i beregningerne – og vil give os politikere et mere validt grundlag at træffe beslutning om udvikling på.

Vi løber gerne en risiko for bedre løsninger
Som ansvarlige politikere ønsker vi altid, at der regnes rigtigt – særligt når vi taler store investeringer, hvor der ofte er millioner af skattekroner i spil. Men jeg vil ikke tilsidesætte enhver udvikling og sidde på hænderne, fordi vi i dag ikke har en beregningsmodel, der kan rumme det hele. Et moderne sundhedsvæsen kræver udvikling og nye løsninger, herunder et stort fokus på velfærdsteknologi. Derfor vil vi fortsat bruge business cases som et redskab til at træffe de rette beslutninger – med de svagheder og mangler, der måtte være. Og sideløbende vil vi i Danske Regioner lade os inspirere af andre måder at arbejde på, der vil mindske risikoelementet i de nuværende beregningsmetoder.

Det kræver mod at drive udviklingen frem i den offentlige sektor. Det letteste ville være blot at kigge på alt det, der går godt og ikke foretage sig yderligere. Vi har i Danske Regioner valgt en anden strategi, der betyder, at vi af og til må tage en chance og løbe en risiko for at udvikle os og skabe bedre løsninger. Det skylder vi borgerne, der i dag får en langt bedre behandling, fordi tidligere generationer også havde mod til at satse og tænke stort.