Sag om københavnske børnehaver viser, at slagsmål om dagsinstitutioner langt fra er forbi

Gruppen var senest i oprør op til folketingsvalget i 2019, men debatten gled væk fra den tunge del af den politiske dagsorden, efter SF fik gennemført mærkesagen om minimumsnormeringer.

Effekten skal gerne begynde at slå igennem i år, hvor minimumsnormeringerne er blevet til et lovkrav. Fra 1. januar 2024 skulle der være minimum en pædagogisk medarbejder til tre børn i vuggestuer og minimum en pædagogisk medarbejder til seks børn i børnehaver. 

Men måske er reglerne snarere blevet fremkaldervæske for et mere fundamentalt problem. 

For minimumsnormeringerne har givet tusindvis af nye medarbejdere i sektoren. Men andelen af uddannet personale falder. DR har fået tal fra 81 kommuner, som viser, at mens andelen ufaglært personale i institutionerne er steget med 41 procent, er andelen af pædagoger steget med 10 procent. 
Og det problem ser ikke ud til at blive mindre i fremtiden. De senere år har færre og færre unge nemlig søgt ind på pædagoguddannelsen. Senest blev der i juli 2024 optaget otte procent færre på pædagoguddannelsen sammenlignet med året før.

Minimumsnormeringer rimer dårligt på frisættelse 
Det illustrerer, at man fra Christiansborgs side kan have nok så mange ønsker om at skabe bedre normeringer med fagligt personale i institutionerne. Men hvis tilslutningen til pædagoguddannelsen bliver ved med at falde, er det vanskeligt at gøre de velmente intentioner til virkelighed. 

Samtidig er minimumsnormeringerne også født på et tidspunkt, hvor S var et etpartis-regering og SF havde stærk indflydelse som loyalt støtteparti. I dag har SVM et til tider noget vaklende indenrigspolitisk flertal. Men dog et flertal, der nu er genetableret, efter Christian Friis Bach er skiftet fra Radikale til Venstre. 

Og flertalsregeringen har slået sig op på, at den vil sætte velfærdsstaten fri. At de enkelte institutioner selv må tage ansvar for deres nullermænd, som Lars Løkke formulerede det i forbindelse med præsentationen af ældrereformen. 

Minimumsnormeringer er baseret på den modsatte tænkning. At Christiansborg bliver nødt til at sætte konkrete krav for, at kommunerne leverer varen. 

Det slagsmål er universelt i disse år, og fyldte også i forhandlingerne om ældreaftalen. 

Men ligesom på plejehjemmene mangler børnehaver og vuggestuer uddannet personale.  

Derfor er det formentlig blot et spørgsmål om tid, før det igen eksploderer med mediesager og forældreprotester, der forsøger at råbe Christiansborg op for at få gjort noget ved vilkårene i landets institutioner. 

Problemet er, at der ikke går en masse ledige pædagoger rundt og venter på et job. Og intet tyder på, at det ændrer sig de kommende år. 

Det giver særdeles gode arbejdsbetingelser for den opposition, der ofte har det privilegium, at den kan nøjes med at stille de ubehagelige spørgsmål. 

Det er anderledes bøvlet at være regeringen, der skal give svarene.